Refshalevej skal være sikrere og bedre

Beskrivelsen af Refshalevej finder man i et notat til den nyligt indgåede budgetaftale på Københavns Rådhus, men med samme aftale er der blevet afsat penge til at forbedre forholdene.

Mere præcist er det stykket mellem Forlandet og Krudtløbsvej, der både bryder reglerne og kan være en ubehagelig oplevelse, hvis man ikke sidder inde i en bil eller en bus.

Og da stykket — bortset fra en asfalteret sti langs Søminegraven — udgør den eneste landforbindelse mellem Refshaleøen og resten af København, er de dårlige forhold et problem for den tiltagende trafik til den gamle industriø.

Det skal der nu laves om på — både på kort og på langt sigt.

Ud i vandet

Med en bevilling på 5,6 mio. kroner vil man etablere en ny gangsti, afmærke cykelbaner og fjerne en stump af den gamle fæstningsmur, der i dag blokerer for gående og cyklister til øen, der blev skabt omkring 1870 til skibsværftet Burmeister & Wain.

Alt i alt skal det gøre turen til Reffen, Copenhagen Contemporary eller firmafesten på B&W Hallens paintball-baner noget mere tryg og behagelig i den nærmeste fremtid.

Men en grussti og lidt maling på vejen vil ikke være nok til at kunne håndtere trafikken, når Refshalevej i takt med øens udbygning — og Lynetteholms komme — vil blive en central færdselsåre i stedet for den lidt perfære udkantsvej, som den er i dag.

Derfor er der samtidig med den lille opgradering sat penge af til en såkaldt miljøkonsekvensvurdering af en mere omfattende udvidelse af hele vejen. Alene vurderingen vil koste 15,5 mio. kroner.

I sidste ende vil denne gren af projektet formentlig udmunde i, at Refshalevej bliver betydeligt bredere — f.eks. ved at man udvider den ud i Minebådsgraven.

Projektetet bliver dog ikke nemmere af, at området er både fredet og kategoriseret som et historisk fortidsminde.

Refshalevej passerer f.eks. i dag forbi bebyggelse på Qvintus Bastion med kun få centimeter mellem vej og huse — og på den anden side af vejen er der også blot centimeter mellem vej og vand.

Bro, samlet analyse og Havnering II

Men udfordringen med at få ikke mindst cykler og gående, men også biler, til fremtidens 'Østhavn' skal løses på den ene eller den anden måde. Og derfor er der sat gang i ikke bare én, men yderligere to foranalyser af, hvordan cykelbyen København skal brede sig til de nye områder i øst.

En frisk analyse af en ny bro — eller færgefart — mellem Østerbro og Refshaleøen skal om nogle år resultere i endnu en forbindelse mellem Refshaleøen og det gamle København — ud over Refshalevej.

Og så skal en samlet analyse se på, hvordan Refshalevej og en eventuel, ny bro skal kobles på et større, nyt netværk af cykelforbindelser, der skal knytte Refshaleøen og Lynetteholm sammen med resten af byen.

Men det stopper ikke her. For politisk er det også blevet aftalt, at man til næste år vil se på, om der kan afsættes midler til en udvidelse af Havneringen.

Havneringen er en cirka 13 km lang cykel- og gangrute, der næsten hele vejen følger havnens vand. Den såkaldte 'Havnering II' skal udvide ruten øst for Inderhavnsbroen — til Holmen og Refshaleøen — og den eksisterer for så vidt allerede i dag, da man kan følge vandet på bagsiden af Operaen.

Ruten stopper dog ved havnebusstoppet på Refshaleøen, men nu er det aftalt, at man til næste års forhandlinger om Budget 2025 vil se på, om man kan finansiere en færdiggørelse — og hvordan den i givet fald vil se ud.

Både arbejdet med den midlertidige opgradering af Refshalevej, undersøgelsen af en større udvidelse af vejen, undersøgelsen af broforbindelsen og den samlede analyse af hele Østhavnens cykelforbindelser vil efter planen blive igangsat til næste år.

Lokaludvalget på Christianshavn ønsker sig også, at den del af Refshalevej, der løber mellem vandet og Christiania bliver opgraderet, men det blev der ikke fundet penge til i denne omgang.