Kirke på Frederiksberg får rustrødt "fortelt"

Man kan så godt som muligt forsøge at tilpasse udvidelsen til det eksisterende. Eller man kan gøre en dyd af nødvendigheden og skabe en tydelig kontrast mellem gammelt og nyt.

Det sjove er, at slutresultatet ofte er det samme. Måske kan man ikke helt ramme den rigtige farve. Måske kolliderer de nye, fejlfri mursten med de gamle vejrbidte af slagsen. Under alle omstændigheder er man sjældent for alvor i tvivl om, hvor det oprindelige slutter, og den nyere tilbygning begynder.

Set i dét perspektiv, satte arkitektfirmaet BIG sig på en måde mellem to stole, da det for otte år siden præsenterede planerne for en ny tilbygning til Sct. Thomas Kirke på Rolighedsvej på Frederiksberg.

På den ene side havde det planlagte sognehus med sin form som en skæv, overskåret pyramide en stil, der adskilte sig markant fra den snart 130 år gamle kirkebygning i historicistisk, romansk stil.

På den anden side havde man valgt at beklæde tilbygningen med røde mursten, og dermed tilpasse dens ydre til den eksisterende kirke og de omkringliggende bygninger.

Ny udformning, nyt materiale

Det er ti år siden, at de første skitser blev tegnet til en tilbygning til kirken, som ligger få skridt fra Prins Henriks Skoles nye bygninger.

I 2017 blev de oprindelige planer for kirketilbygningen godkendt af politikerne på Frederiksberg Rådhus — men i de forløbne år har økonomiske hensyn og nye krav og ønsker til byggeriet betydet, at BIG har måttet lave en stribe justeringer.

Nu er man så klar med et nyt forslag, som adskiller sig fra det oprindelige i både materialer og udformning.

Den meget kantede, pyramideagtige form fra det oprindelige forslag er blevet blødt op med en mere konveks taghældning, der giver indtryk af, at tilbygningen er et fortelt til kirken. Samtidig er facaden nu åbnet helt op i den vestlige ende med et nyt vinduesparti i hele tilbygningens bredde, mens store trekantede vinduespartier mod nord og syd er droppet.

Den blødere taghældning medfører, at tilbygningen både fylder mindre i landskabet rent fysisk og tager mindre opmærksomhed fra selve kirkebygningen. Tilbygningens nye udformning betyder også, at den fører sig mere diskret frem ud mod Rolighedsvej, og dermed ikke stjæler så meget af opmærksomheden fra kirkens hovedindgang.

Derudover foreslår kirken og BIG nu en helt ny beklædning, der godt nok spiller op til kirkebygningens røde farvetone, men samtidig giver visuelt modspil med et markant anderledes materialevalg — nemlig det såkaldte cortenstål.

Robust stål til bede og højhuse

Cortenstål har i den seneste tid gjort et ret synligt indtog flere steder på netop Frederiksberg i form af de hævede plantebede med indbyggede bænke, der er blevet sat op rundt omkring i bydelen.

Stålet er egentlig en særlig stållegering, som via sit indhold af fosfor kan få et meget varmt, orangerødt udseende.

Trods sit rustne ydre er cortenstål særligt modstandsdygtigt over for rå vejrforhold, og bruges derfor blandt andet til bygning af broer og undersiden af køretøjer — men i den mere dekorative udgave også til blandt andet plantehøjbede og facadebeklædninger.

Det mest markante eksempel på nyligt byggeri med cortenstål-belægning i København er nok Pasteurs Tårn i Carlsbergbyen, der med sine 120 meters højde er hovedstadsområdets højeste etagebyggeri.

Sådan et materialevalg er en sjældenhed i en tid, hvor langt det meste nybyggeri i København bliver beklædt med en eller anden form for skalmur i teglsten. Men nu vælger Sct. Thomas Kirke og BIG altså også at forsage de allestedværende mursten til fordel for rustrødt stål.

Tradition møder modernitet

Ændringen af materialet begrundes netop med, at sammenstilligen af klassisk kirkearkitektur og og cortenstålets lidt rå og moderne udtryk skaber en syntese mellem det traditionelle og moderne — og dermed gør tilbygningen til en selvstændig del af kirkekomplekset i stedet for bare et påhæng.

Samtidig fremhæves cortenstålets holdbarhed, der gør at tilbygningen vil kunne fremstå flot og helstøbt i mange år.

Stålbelægningen vil desuden gøre det muligt at lave en tagkonstruktion af limtræ i stedet for den beton- og stålkonstruktion, der ville være nødvendig for at bære en beklædning med mursten. Derved spares ganske store mængder af CO₂.

I Madrid kan man få en fornemmelse af, hvordan en tilbygning af cortenstål spiller sammen med en ældre bygning i mursten. Her har det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron med en bastant overbygning i cortenstål omskabt et gammelt kraftværk i mursten til det monumentale kulturcenter CaixaForum. 

På Frederiksberg er de nye tilbygningplaner stadig på et så relativt tidligt stadie, at det er endnu ikke fastlagt, hvordan stålbelægningen konkret skal udføres. Én mulighed er, at stålet lægges på konstruktionen som små plader, der lægges i et mønster, der korresponderer med kirkens murværk.

Det er endnu heller ikke fastlagt, hvordan sognehusets hovedindgang ud mod Rolighedsvej skal udformes. Det ligger dog fast, at den ikke må stjæle opmærksomhed fra selve indgang. 

Sprække mellem nyt og gammelt

En del af de oprindelige byggeplaner fastholdes i det justerede projekt. Tilbygningen skal fortsat opføres op ad kirkens vestlige fløj, og de to bygninger skal være adskilt af en glasdækket “sprække”, hvor lyset kan vælde ind. 

En tilsvarende — men meget bredere — glassprække som kobling mellem nyt og gammelt kan man se på Statens Museum for Kunst, der fik sin moderne tilbygning i 1998.  

Indenfor i sognehuset vil kirkens ydermur med dens gotiske vinduer danne bagvæg i et højloftet multirum, hvorfra man gennem diskrete, nyinstallerede døre vil kunne gå videre ind i kirkerummet. Derudover skal tilbygningen blandt andet rumme køkken, depotrum og toiletter.

Der lægges også op til, at det lave hegn, som i dag omgiver kirken, skal tages ned, og at der dermed kan anlægges et grønt byrum med plads til ophold. I dag opleves kirkens område på grund af hegnet som værende helt separat fra det omkringliggende byrum, og af samme grund ligger det som regel ubenyttet hen.

Ændringerne af projektet kræver en dispensation fra den tidligere vedtagede lokalplan — en dispensation som lige nu afventer de frederiksberg'ske politikeres godkendelse.

Giver politikerne tilladelse til, at der kan arbejdes videre med det opdaterede projekt, skal det i første omgang en tur omkring naboerne for at høre, om de har indvendinger.