pixel

Mærsk tæt på godkendelse af byggeri ved havnen

Nyt materiale løfter lidt mere af sløret for rederigigantens byggeplaner i Frederiksstaden.

Dorthe Mandrup, amaliegade, mærsk

En af Indre Bys store forandringer de næste år vil Mærsk stå for, når rederigiganten inden længe — formentlig — går i gang med at udvide sit velkendte hovedkontor på Amaliegade.

Her ønsker man at nedrive en stor, grå naboejendom fra 1978 og erstatte det med en ny bebyggelse tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter i et udtryk, der — kan man sige — forsøger at blende Mærsks strømlinede modernisme med Frederiksstadens tungere klassisicisme.

Dét skrev vi første gang om i november, og nu er Københavns Kommune lige på trapperne med den nye lokalplan for området, der skal muliggøre byggeriet.

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget skal i næste uge stemme om sagen, og i materialet til afstemningen finder man et blandt andet et referat, hvor arkitekt Dorte Mandrup og Jacob Kamp fra 1:1 Landskab løfter lidt mere af sløret for, hvad vi kan forvente af det nye byggeri.

Ny havnetrappe og blå plads

Facaderne i det store, nye byggeri bliver udført i natur- og sandsten, som er velkendte materialer i Frederiksstaden, og som derfor skal hjælpe det nye byggeri med at falde naturligt på plads i de meget ældre omgivelser. 

For at flugte med nabohusenes historiske arkitektur, arbejdes der også med en facadeopdeling i base, krop og tag, hvor nederste etage får et "tungt" udtryk, mens træ og glas som "venligere" materiale skal åbne den indre del af huset op.

Øverst får tagetagen et "koldere" udtryk i zink med et skråt mansardtag, og det nye og Mærsks eksisterende byggeri forbindes med gangbroer.

Det bliver ikke blot husene, der vil forandre denne del af byen. Nye pladser mod havnefronten ser ud til at give københavnere og turister en ny oplevelse langs vandet, når det hele efter planen står klar i 2026.

Mod havneløbet anlægges en ny promenade og en ny plads ved Amaliegade 44. Her er der lagt op til at placere en havnetrappe, som skal give gode muligheder for ophold med kig ud over havneløbet og pladsen. 

Pladsen ud til vandet skal udformes med genbrugte brosten — iblandet glas og metal — der lægges ud i et nyt mønsker, som gerne skulle give indtrykket af et glitrende hav. Her vil en fontæne måske også finde plads.

Fra tegnestuernes side er der også et ønske om at anlægge en ny træbrygge med opholdsmuligheder ud mod vandet, men det er endnu usikkert, om dét kan lade sig gøre.

Ved Toldbodgade bliver bygget en pavillon, hvor Mærsk overvejer at gøre plads til en offentlig café og en kajakklub — som dog i så fald kun bliver for Mærsk-medarbejdere.

Som supplement til den række platantræer, man allerede finder langs havnen i dag, kommer nye danske træsorter til. I alt 25 nye træer vil blive plantet i det nye park-lignende område ud mod havnen.

Mandrup bemærker desuden, at en terrænbearbejdning langs promenaden bliver nødvendig, da en af de eksisterende bygninger ligger på en forhøjet bastion. Det nuværende, hævede plateau vil blive fjernet, og i stedet vil der ske en form for aftrapning op mod det nye hus. 

Dele af den nye aftrapning vil efter planen blive til nye siddepladser, der også kan bruges af københavnere på spadseretur langs havnen.

Tivoli eller Frederiksstaden? 

Mens Indre By Lokaludvalg som udgangspunkt er positive overfor det nye byggeri og den nye plads, er der også lidt kritik at spore i deres foreløbige reaktion på det nye byggeri.

Enkelte medlemmer mener eksempelvis, at det foreslåede byggeri i højere grad burde passe bedre ind i Frederiksstaden — fremfor at ligne "Tivolis koncertsal".

Også Slots- og Kulturstyrelsen stiller sig en smule skeptisk overfor byggeriets udtryk i deres indledende høringssvar. Her lyder kritikken, at det er usikkert, hvad det nye kontorhus arkitektonisk forsøger på at være — og at projektet er "ubarmhjertigt højt og udansk i sin kompakthed".

Lokalplanen vil forventeligt blive lagt ud i otte ugers offentlig høring til maj, og her vil alle kunne dele sine tanker om byggeriets arkitektoniske kvaliteter på Københavns Kommunes høringsportal, Bliv Hørt.

Mod slutningen af året vil lokalplanen så igen blive lagt frem til politikerne ved et nyt møde — denne gang inklusive alle de høringssvar, der er modtaget i perioden,

Ved dén lejlighed vil lokalplanen, og dermed byggeriet, forventligt blive godkendt politisk — måske med mindre justeringer. 

Derefter kan man forvente byggeplads på Esplanaden fra engang i 2024 og frem til 2027.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

bo schmidt
at der i det hele taget er nogen der gider at bygge i københavn, kan man undre sig over. det kan kun være fordi mæsk er pr.tradition her. det er nu et flot projekt, uden alt for meget af det traditionelle kontor glas. alle ønsker lammet er trygt og ulven mæt.
pedersenest
Vil relieffet fra Christian 6.'s toldbod for enden af Toldbodgade blive bevaret?

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling