pixel

Carlsberg Byens skyline er snart komplet

Byggeriet af Beckmanns Tårn når sit højeste punkt til februar, og Carlsberg Byens skyline er nu tæt ved at være komplet.

carlsbergbyen beckmanns tårn

Den heftige byggeaktivitet, der har præget Carlsbergs gamle bryggeriområde i nu mere end 10 år, nærmer sig så småt sin afslutning.

I hvert fald den del af den, der rager højest i luften.

Et stort skridt bliver nemlig taget, når byggeriet af Beckmanns Tårn når sin top til februar. Det var det af bydelens i alt ni 'tårne', der sidst blev præsenteret for offentligheden.

Dermed vil Carlsberg Byens skyline nemlig være tæt på at være komplet — en skyline der i dag kan ses fra mange steder i byen, og som derfor også har været med til at ændre hele byens udtryk siden 2017, hvor Bohrs Tårn som det første af de ni tårne stod færdigt.

Røde tegl som før

Beckmanns Tårn er placeret i et hjørne af karréen Vilhelm Hus i kvarteret langs Ny Carlsberg Vej, hvor Carlsberg Siloen tidligere stod. Da siloen blev revet ned i 2021, skabte det plads til, at et nyt tårn kunne skyde i vejret.

Med sine 80 meter er det faktisk otte meter lavere end sin forgænger — og hele 40 meter lavere end bydelens højeste, Pasteurs Tårn, der samtidig er Københavns højeste boligejendom.

De 80 meter kvalificerer Beckmanns Tårn til en plads i midterfeltet. Udover Pastuers Tårn når to tårne 100 meters højde, mens to flader ud ved de 50. De mellemste fire rager alle 80 meter i vejret.

Det er Dorte Mandrups tegnestue, der har tegnet tårnet. Samme Mandrup har tidligere været involveret i andre projekter i området, og tegnestuen har ifølge dem selv haft fokus på at integrere elementer fra flere af Carlsberg Byens historiske bygninger.

Dét gælder ikke mindst den røde teglfacade, som er et element, der er brugt overalt i kvarteret. Også tilbage i bryggeri-dagene var området præget af teglsten — også blot kaldet mursten — i rødbrune nuancer.

Samme element forplanter sig i øvrigt i navngivningen af Beckmanns Tårn. Det er opkaldt efter murermester S.P. Beckmann, som blandt andet opførte den snoede skorsten efter tegninger af Vilhelm Dahlerup.

Bud efter tårnboligerne

Når Beckmanns Tårn står helt færdigt, kommer det til at indeholde i alt 196 boliger, kontorer samt butikker og caféer i stueetagen.

Det er tidligere blevet meldt ud, at man forventer indflytning i Beckmanns Tårn her i 2024 — og med rejsegildet lige om hjørnet, kan den plan stadig holde.

Drømmer man om at flytte ind, må man dog pænt vente til, at nogen ønsker at flytte ud igen. Alle lejligheder er nemlig allerede solgt.

Og populariteten i de høje huse er ikke ny:

Alle 172 lejligheder i Pasteurs Tårn blev udsolgt, inden byggeriet var færdigt, og seks af de ni tårne er i dag fuldt booket.

Der er dog stadig ledige boliger at finde i de to tårne, der ser omtrent ligeså langt som Beckmanns Tårn i byggeprocessen: Carls Tårn, der har allerede har nået toppen og er ved at få sin facade på, og det 100 meter høje Høffdings Tårn der vil toppe lidt senere på året og dermed helt færdiggøre Carlsbergs skyline.

Og i bygningen der startede det hele — det ofte udskældte Bohrs Tårn — kan man også nå at overtage et sæt friskskårede nøgler. Her er to lejligheder fortsat usolgte syv år efter færdiggørelse af byggeriet.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling