Hvordan skal cyklerne komme til Østhavn?

Hvor de to første områder formentlig vil poppe hurtigt op på de fleste københavneres indre bykort, er det måske lidt sværere at placere Østhavnen.

Og det er ikke så mærkeligt, for en god del af den er faktisk slet ikke etableret endnu. Betegnelsen dækker nemlig over den — sjovt nok — voksende, østlige del af København, der omfatter Lynetteholm i nord, Refshaleøen i midten og den østlige del af Amager mod syd.

At særligt etableringen af Lynetteholm ville komme til at fylde meget på Københavns Rådhus i de kommende år, stod klart, da der meget atypisk blev indgået en principaftale om byens budget for 2024 og 2025 allerede i juni.

Det politiske flertal bag principaftalen var nemlig identisk med den forligskreds, der allerede har vedtaget anlægget af Lynetteholm. Og med den historiske budgetaftale gav de syv partier håndslag på, at man de næste to år vil prioritere midler til arbejdet med øen — og til den infrastruktur, der skal føre til og fra den.

Forventningen er, at Østhavnen vil have 66.000 beboere og godt 54.000 arbejdspladser i 2070. En afgørende forudsætning for, at den forudsigelse rent faktisk bliver til virkelighed, er dog, at der bliver etableret den nødvendige infrastruktur.

Tænk bare på Ørestad uden M2. Eller Refshaleøen uden Inderhavnsbroen.

Grønne ruter og supercykelstier?

Indtil videre er det primært den kollektive trafikløsning med metroens M5, der har fyldt, når adgangen til Lynetteholm er blevet diskuteret. Men nu skal det undersøges, hvordan man både gør det nemt at være cyklist i de nye bydele og — nok så vigtigt — hvordan man gør det let at komme til og fra.

Allerede i principaftalen fra juni blev det nævnt, at "cykelinfrastrukturen i Østhavnen skal bringes op på samme høje niveau som den kommende kollektive transport og vejbetjening," og partierne var dermed enige om at sætte gang i planlægningen af cykelstierne i Østhavnen — og cykelforbindelsen mellem Østerbro og Refshaleøen.

Og med det endelige Budget 24 blev der da også sat 2,6 millioner kr. af til at lave en såkaldt foranalyse af cykelinfrastrukturen til og i Østhavnen. Foranalysen skal sikre, at cykelinfrastrukturen tænkes ind fra start i udviklingen af Østhavnen samt i arbejdet med at sikre gode forbindelser mellem den eksisterende by og de nye bydele.

Analysen skal udover de helt grundlæggende cykelstier undersøge behovet for supercykelstier og grønne cykelruter til og i Østhavnen samt de helt nødvendige cykelforbindelser til Indre By, Østerbro, Amager Øst og Nordhavn. Derudover skal embedsmænd og rådgivere også undersøge, hvordan man gør det let at kombinere den tohjulede med den kollektive transport.

Hvor meget plads?

Fortidens Dybbølsbro er et klasseeksempel på, hvordan underdimensionerede cykelstier kan skabe kaos i praksis — og selv om broen genåbnede i 2019 med byens bredeste cykelsti, så er Københavns Kommune allerede nu ude med et forslag, der vil gøre cykelbroen bilfri for at skabe endnu mere plads til fodgængere og cyklister.

Det understreger med al tydelighed behovet for at gøre sig nogle virkelig gode tanker om byens udvikling langt ud i fremtiden, så Østhavnen ikke ender med et stisystem, der langt fra kan rumme den faktiske cykeltrafik.

Helt så meget tryk på kapaciteten bliver der dog næppe i Østhavnen, der mere har form af en destination end et forbindelsespunkt. Men ikke desto mindre skal foranalysen munde ud i to scenarier for fremtidens cykelnetværk til og fra Østhavnen, der skal afspejle det forventede behov for cykelinfrastruktur i henholdsvis 2035, 2050 og 2070, hvor Lynetteholm efter planen skal stå færdig.

Foranalysen af cyklisternes fremtid ventes at ligge klar i starten af 2025.

Sideløbende er der også sat gang i (endnu) en analyse af en gang- og cykelbro fra Østerbro til Refshaleøen, som selvfølgelig skal kobles på det cykelnetværk, der vil forgrene sig i Østhavnen.

Metro og biler bedre på plads

Hvor der nu tages de første spæde skridt i retning af at udvikle et fremtidigt cykelnetværk til og fra Østhavnen, så er man en del længere i planerne om at sikre såvel biltrafikken som den kollektive trafik til Østhavnen.

Tidligere på året blev forligspartierne bag Lynetteholm nemlig enige om at vælge den mest ambitiøse af de to fremtidige metromuligheder, der var blevet undersøgt, og som skulle sikre Lynetteholmens forbindelse til omverdenen.

I stedet for den korte, orange linje, der med blot fire stationer ville binde Refshaleøen og Lynetteholm sammen med Østerport, så valgte politikerne den ambitiøse løsning, der over ni stationer forbinder Hovedbanegården med Lynetteholmen via Amager og Refshaleøen for at ende på Østerport. Metroen har lang vej endnu men skal efter planen stå klar i 2035.

Og for bilerne har Folketinget i 2021 vedtaget, at man vil arbejde videre med Den Østlige Ringvej — også kendt som havnetunnellen — som skal koble Lynetteholm på Nordhavn i nord og Øresundsmotorvejen i syd. Ringvejen er p.t. nået til det stadie, hvor der laves en såkaldt 'miljøkonsekvensvurdering'.