Lynetteholmen forsinkes et år

Den nye halvø i Øresund var dårlig for havmiljøet, for stor, for kedeligt designet, ville få trafikken i byen til at bryde sammen — og derudover var den muligvis også underfinansieret og fejlberegnet.

Men nu har det gigantiske byggeprojekt i Øresund fået ét enkelt kritikpunkt mindre at forholde sig til.

Folketingets brede forligskreds bag Lynetteholmen har nemlig besluttet, at der ikke længere skal dumpes slam fra anlægsarbejdet i Køge Bugt.

I stedet skal mudderet fra udgravningen til fase to nu bygges ind i første del af landvingsprojektet sammen med den øvrige overskudsjord.

Og i modsætning til hvad man måske skulle tro, er det faktisk dyrere end at sejle slammen længere væk og dumpe den dér. 

Slam bliver til fundament

Aftalen er kommet i hus på baggrund af en undersøgelse af alternativer til dumpningen i Køge Bugt, som transportminister Trine Bramsen satte i gang denne marts. 

Det skete efter at dumpningen af slam — på fagsprog kaldet 'klapning' — blev sat i stå efter massiv kritik fra forskere og borgere, der beskyldte praksisen for at skade vandmiljøet i Køge Bugt.

Det var en kritik, der siden førte til uddeling af et par næser til både Trine Bramsen og miljøminister Lea Wermelin for deres håndtering af sagen.

Også den svenske regering har kritiseret beslutningen om at dumpe havbundsmaterialer i farvandet mellem Sjælland og Sverige.

Konkret betyder den nye aftale, at hele projektet nu forsinkes med et år, da Lynetteholmens første etape først er klar til at modtage den nye jord og mudder næste forår.

I det videre forløb er det på sigt meningen at klapningen helt skal udskiftes med en alternativ metode ifølge transportministeren.

Dyrt med dyrt på

Da By & Havn sidste måned præsenterede forligskredsen for alternative løsninger til slam-dumpningen, vurderede man, at indbygningen af slam i fundamentet ville betyde merudgifter på omkring 320 millioner kroner. Penge, som i første omgang ser ud til at skulle hentes hjem på en række besparelser.

Blandt andet vil man nu anlægge den nordlige kystlinje som en stendæmning frem for en såkaldt 'fangedæmning' med dobbelt spunsvæg i stål, som ellers skulle bankes ned i havbunden. 

Denne løsning er isoleret set billigere, da den kan anlægges med sten, grus og sand som er velkendte overskudsprodukter fra svenske og norske anlægsprojekter, hvilket samtidig øger andelen af genanvendte ressourcer i projektet.

I forvejen er Lynetteholmen på det seneste blevet ramt af et par øvrige fordyrende tiltag. 

I vinter oplyste By & Havn, at projektets første fase ville blive fordyret med 66 procent — fra 300 til 497 millioner kroner — da blandt andet materialerne til etablering af den nye kyst viste sig mere omkostningstunge end først antaget.

Den samlede regning blev siden endnu dyrere, da By & Havn fremlagde deres 'optimerede budget' i maj.

Her var der afsat endnu flere penge til forhøjede priser på råmaterialer og andre uforudsete udgifter som rådgivning, marinearkæologi samt udgifter til ekspropriation og erstatning til fiskere. 

Det var udgifter, der i alt har sendt anlægssummen fra 2,5 milliarder kroner op til hele 3,4 milliarder kroner — en opjustering på 36 procent.

Nyt om stormflodssikring

En central begrundelse for at opføre Lynetteholmen var dens evne til at agere stormflodssikring af Københavns Inderhavn.

Alligevel har der hidtil ikke været mange detaljer på bordet om hvordan en stormflodssikring mellem Lynetteholmen og Nordhavn — et vandstræde kaldet Kronløbet —  konkret ville tage sig ud, eller hvad der skulle finansiere dén del af projektet.

I den nye aftaletekst lyder det nu, at partierne bag Lynetteholmen er enige om at anlægge en egentlig stormflods-port i Kronløbet. 

Porten skal — sammen med yderligere en stormflodsport ved Kalvebodbroen i syd og nye eller forhøjede diger på Amager — udgøre en komplet kystbeskyttelse af København.

Desuden skal der inden længe igangsættes en forundersøgelse af en samlet stormflodsplan for København, hvor portløsningerne i nord og syd sammentænkes med hele havnen.

Forundersøgelse skal laves sammen med de omkringliggende, berørte kommuner.

Det er partierne Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der står bag aftalen om Lynetteholm.