Lynetteholmen bliver dyrere end forventet

Men noget tyder på, at den ikke rummer samme beskyttende effekt, når det kommer til økonomien. 

Til BT oplyser By & Havn nu, at den forventede budgetramme på 2,5 milliarder med al sansynlighed bliver overskredet. Det sker efter at det enorme projekts første fase er fløjet i vejret fra 300 millioner kroner til nu 497 millioner — en stigning på 66 procent.

Budgetskredet i kontrakten med entreprenøren Per Aarslev skyldes, at materialerne til opførelsen af halvøens kant viser at være dyrere end først antaget.

Fase 2 — som er langt større — har endnu ikke været i udbud. Men den samlede projektpris til 2,5 milliarder kroner for begge faser, ser altså ikke længere ud til at holde vand. 

»Vi har jo set, at prisen på Fase 1 blev højere end forudsat. Der er for eksempel stigende priser på stål i øjeblikket, og så kan der være usikkerhed om mængderne,« siger udviklings- og salgsdirektør i By & Havn Ingvar Sejr Hansen til BT. 

Ekstra 400 millioner fra kommunen

For at sikre at halvøens østlige kant bliver et rekreativt naturlandskab, og ikke en kedelig kystsikring, har Københavns Kommune tidligt i forløbet stillet en underskudsgaranti på 400 millioner kroner til rådighed, hvis det oprindelige budget skulle skride. 

Derudover vil en del af udgifterne kunne dækkes af øvrige byggeprojekter i hovedstadens omegn som betaler for at komme af med deres overskudsjord til opfyldning af Lynetteholmens perimeter. 

På den baggrund forventer By & Havn, at Lynetteholmens ydre kant vil være økonomisk forsvarlig — hvis den ekstra pose penge fra kommunens skatteborgere altså medregnes. 

Dette skal dog tages med et gran salt, hvis man spørger professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau.

»Det ligger jo i ordet underskudsgaranti. Hvis der ikke kommer indtægter nok ind fra jorddeponi over de næste mange år, så skal skatteborgerne i Københavns Kommune til lommerne. Og det siger sig selv, at anlæggelsen af Lynetteholmen så ikke hviler i sig selv«, lyder det fra Mogens Fosgerau til BT. 

Dette bekræftes af Københavns Kommune som i en mail slår fast, at garantien på 400 millioner udløses, hvis indtægterne fra jorddeponi skulle vise sig ikke at være nok. De 400 millioner svarer til prisen på knap fem nye broer over havneløbet à la Lille Langebro — eller at hver københavnske skatteyder over 18 år skal lægge godt 750 kroner i fødselshjælp til Lynetteholmen.

Usikkerhed om indtægt fra boligsalg

I forvejen er indtægterne i forbindelse med fremtidige boligsalg på Lynetteholmen omgærdet af uvished. Salget skulle gerne medvirke til, at opførelsen af Lynetteholmen i sidste ende bliver rentabel.

I en fortrolig rapport fra konsulentfirmaet Ernst & Young for Transportministeriet, som BT er i besiddelse af i sin ucensurerede form, lød det, at indtægterne fra salg af grunde kan spænde fra 8,6 milliarder kroner til hele 39,8 milliarder kroner afhængig af prisudviklingen frem mod 2070 — hvilken kan være svært at spå om. 

Da Københavns daværende overborgmester Frank Jensen og landets ditto statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede visionen tilbage i 2018, lød det ellers, at opførelsen ikke ville koste skatteyderne en krone. Men skal regnestykket gå op, forudsætter det, at prisudviklingen de næste små 50 år går den rigtige vej.

Foruden indtægter er også andre udgifter uvisse. I et svar til Folketinget september sidste år lød det fra Benny Engelbrecht, at den kommende Østlige Ring, der skal binde Helsingørmotorvejen sammen med Amager via Nordhavn og Lynetteholmen, beløber sig til ca. 20 milliarder kroner, mens alene metrolinjen til Lynetteholm kan ramme de 6 milliarder kroner.

På pressemødet i 2018 lød det ellers fra Lars Løkke Rasmussen, at udgifterne til anlæg af halvøen, metroen og havnetunnelen samlet ville lande på 20 milliarder og at hele projektet kunne selvfinansieres uden ekstraudgifter for skatteyderne.

Minister: Prisstigninger går begge veje

I en mail til BT erkender den nu tidligere transportminister Benny Engelbrecht, at de nuværende ekstra udgifter i anlægsfasen skyldes prisstigninger på materialer, men at prisstigningerne med ministerens ord "går begge veje". 

»For eksempel kan By & Havn se, at prisen for at komme af med jord stiger, og det er som bekendt deponering af jord, der finansierer anlægget af Lynetteholms perimeter. Derfor har jeg tillid til, at By & Havn også kommer i mål her med et projekt, der hviler i sig selv,« skriver ministeren og tilføjer, at ekstraregningen på 400 millioner kroner hviler på Københavns Kommunes eget initiativ for at sikre kystlandskabet mod Øresund.

Selvom arbejdet med at anlægge Lynetteholmen reelt har været i gang et stykke tid, blev det officiele første spadestik til fase 1 taget den 17. januar i år. 

Det forventes at perimeteren færddigøres næste år, hvorefter jordopfyldningen kan begynde.