Kom med på tur i Metroens M5 — orange variant

Skal det være den lilla, der stopper ved ni stationer og kører fra Hovedbanegården til Lynetteholm Nord via Islands Brygge, Amagerbrogade og Kløvermarken? Eller skal det være den noget kortere orange udgave, der starter ved Østerport Station og som også ender på den — for nuværende — fiktive endestation Lynetteholm N?

Lige nu og frem til den 31. oktober er mikrofonen åben for beboere og organisationer, der har spørgsmål eller andet på hjerte, da planerne for metrolinje M5 nu er i en såkaldt "offentlig idéfasehøring".

Her har du mulighed for at dele dine tanker for det kommende metroprojekt — ikke mindst om hvilken vej skal M5 køre, men også om stationernes indretning eller anlægsarbejdet, der naturligvis vil stå på en del år og præge bybilledet i de berørte områder.

Alt dette kan du gøre på Københavns Kommunes høringsportal.

Vi mødes under uret

For at få en fornemmelse af, hvordan M5 Orange-ruten vil bevæge sig gennem byen, spoler vi her tiden 13 år frem. Året er 2035 — det år, hvor metrolinje M5 er planlagt til at være klar til brug.

Lynetteholm er først planlagt til at stå helt færdiganlagt og bebygget i 2071, men de to metrostationer på øen er planlagt opført og i drift i 2035, så byen kan vokse op omkring dem — lidt ligesom konceptet har været i Ørestad.

Det er tid til at finde rejsekortet frem og checke ind. Vi mødes under uret på Østerport Station.

Lille, ikonisk togstation

Vi starter vores rejse ved en af landets måske mest ikoniske togstationer, Østerport Station, der for første gang slog dørene op for passagerer en augustdag i 1897.

Her i udkanten af København for mere end 100 år siden, var den egentlig tiltænkt en midlertidig tilværelse, men anno 2022 står den her stadig og forbinder i dag bydelen Østerbro med både S-tog, Intercity- og regionaltoge — og metroforbindelserne M3 Cityringen og M4 mod Nordhavn. 

Langs med stationen — på den modsatte side af Østbanegade — har man her i 2035 placeret M5 Østerport som en undergrundsstation. Hovedtrappen ligger på hjørnet mellem Oslo Plads og Østbanegade, og leder ned til både M3, M4 og M5. Her sætter vi os ind i M5 med kurs mod Lynetteholm. 

Efter cirka halvandet minuts kørsel passerer vi området omkring Langelinie. Da strækningen mellem Østerport og Refshaleøen er ganske lang, er der her placeret en nødskakt — til brug ved nødsituationer og som en del af ventilationssystemet ned til tunnelerne.  

Nødskakten vil ikke være synlig for os metropassagerer, men vil være synlig oppe på land — få hundrede meter fra den cykel- og gangbro, der forbinder Langelinie med Refshaleøen, og som her i 2035 er flere år gammel.

Lys og luft på Refshaleøen

Fra den mørke tunnel under Københavns nordlige havneløb kører vi op ad en rampe og befinder os nu i stedet på en højbane. Du skal dog skynde dig at nyde synet af køkkenhaverne ved Amass Restaurant, for et øjeblik senere er vi ankommet til M5 Oranges første stop. 

'M5 Refshaleøen' er en højbanestation, der byder på frisk luft og lys, og som ligger øst for de store B&W haller, der tidligere tronede sig højt op i det øde industrilandskab — men som nu har fået flere ligeså høje naboer på den mere byudviklede Refshaleø.

Næste stop er Lynetteholm, som er vokset ud fra Refshaleøen som et stort knopskud. 

Strækningen fra Refshaleøen over en ny kanal til er blevet anlagt som viadukt for at forhindre, at der opstår en barriere nede på jorden.

For at undgå for meget mørke neden unden viadukten — hvor ny by er ved at vokse frem — er den udført som to enkeltbroer, der lader mest muligt lys trænge ned under brodækkene. 

Herfra kører vi videre ad højbanen mod Lynetteholm.

Ørestad Syd? Eller mere finurligt?

På vej mod Lynetteholmens første metrostation — på højre hånd — kan vi hurtigt spotte linje M5s eget kontrol- og vedligeholdelsescenter. Hovedtanken anno 2022 er at lægge centeret på Prøvestenen, hvor det ikke vil være i vejen for fremtidig byudvikling, men som en variant arbejder man med at placere det på Lynetteholm i stedet. Det vil gøre arbejdet lettere, da et center på Prøvestenen længere mod syd vil kræve en ret lang tilslutningslinje.  

Et par meget slappe stenkast derfra ligger stationen Lynetteholm Syd.

Her i 2022 er det ikke helt nemt at forestille sig, hvordan landskabet omkring stationen tager sig ud. Men netop i 2035 er Lynetteholms første boliger planlagt til åbning, timet med åbningen af den nye metrolinje.

Kigger vi ud af metroruden, kan vi derfor måske forestille os et urbant landskab á la Ørestad Syd, med en kombination af lejlighedskomplekser og rækkehuse i townhouse-stil.

Men med de senere erfaringer fra Nordhavns Århusgadekvarter — og en langsomt spirende tendens til at bygge grønnere, tættere og mere varieret — kan man her i 2022 også forestille sig et mere finurligt og varieret gadenet med byggerier i mange forskellige højder, drøjder og påklædninger.   

Og mens vi har siddet og dagdrømmet et par minutter, er vi allerede ankommet til sidste stop på M5 Orange: Lynetteholm Nord.

Herfra stiger vi ud på højbanestationen, checker ud og forlader vores tankeeksperiment, der har ført os fra Østerbro og det relativt korte stykke under vandet til Københavns nye ø. M5 Orange er med sine blot fire stationer i høj grad lillesøster til M5 Lillas med sine ni. 

Hvordan den endelige M5-rute vil se ud, bliver vi formentlig klogere på, når byens politikere tropper op på Christiansborg i starten af 2023 for at snakke detaljerne igennem med forligskredsen bag Lynetteholm. Forventningen er, at en beslutning om M5-linjens kommende farve vil falde her.

Første spadestik for M5 går efter planen i jorden i 2026. Og i 2035 regner man med at det første metrotog ruller ud på strækningen.