Hamlet – Prince of Denmark

Det er ordene af Shakespeares Hamlet, der spiller hovedrollen i det sydafrikanske gæstespil på Hamletscenens Shakespeare Festival i år. Ordene flyder ubesværet fra de seks mandlige skuespillere, der glider mellem de forskellige roller ubesværet og elegant. ’Hamlet’ har aldrig lydt renere.

Man kender tragedien om Hamlet. Hamlets far er død og hans mor Dronning Gertrud gifter sig kort efter med farens bror Claudius, der har overtaget tronen. Genfærdet af faderen fortæller Hamlet, at det er Claudius, der har myrdet hans far. Samtidig bejler Hamlet til unge Ophelia, og hans vedvarende melankoli og skiftende sindsstemninger, søger familien svar på. Kan det være ulykkelig kærlighed?

Shakespeare-festivalen på Kronborg er en af de traditioner, der er et must år efter år. De opsætninger der når Kronborgs indermure er ofte meget skarpt kurateret. ’Hamlet–The Prince of Denmark’ dette år kommer fra Cape Town og har turneret i hele verden. Men det er som om den nu kommer hjem.  

Forestillingen balancerer på kanten af voldgraven, svævende i et soppebassin med Kronborg som den smukkeste kulisse. Lyden af en båd der knirker, bagtæppet der blæser i vinden og mågerne der flyver omkring, alt imens solen langsomt går ned. 

Instruktøren Frederick William Abrahamses version af Hamlet refererer til den tidligst dokumenterede opsætning af Hamlet. 5. september 1607 skriver Kaptajn William Keeling: "Vi spillede tragedien om Hamlet, og om eftermiddagen gik vi i land for at se, om vi kunne skyde en elefant." Knap så eksotisk er Hamlet i Helsingør-regi, men fortællingen er udgangspunktet for denne iscenesættelse. 

Vandet er gennemgående, som et dragende mørkt dyb der både beroliger og skræmmer. De seks skuespillere er sømænd, der iscenesætter Hamlet som den kunne have set ud i 1607 og kostumerne er stykket sammen af reb og lignende som man kunne have haft tilgængelige til søs. Men ellers er scenen tom.

De seks mandlige skuespillere udøver alle roller. Marcel Meyer spiller både hovedrollen og er kostumedesigner på forestillingen. Hamlet besættes af faderens genfærd og han forvandler sig til et spyttende besat medie. Hamlet er i denne tolkning mere kalkuleret end passioneret. Mere hævntørstig end gal. Hans møde med den unge og skrøbelige Ophelia i Matthew Baldwins drengede krop er sært distanceret. Men Baldwins ungpigesang er rørende. Dronning Gertrud spilles af androgyne Lungile Lallie i en stikkende utilnærmelig krone og med en stærk feminin udstråling. Polonius i Tailyn Ramsanys tolkning fylder overraskende meget, men fortjener pladsen.

Alle skuespillerne leverer Shakespeares ord uden stor patos og det klæder teksten. Nogen nævnt, men ingen glemt. Man kunne klandre iscenesættelsen for at have mere fokus på, hvad der bliver sagt og mindre på, hvordan det bliver sagt, men i denne iscenesættelse er det netop sproget der spiller hovedrollen og den har aldrig lydt renere.