The Bride!

Maggie Gyllenhaal kaster sig frygtløst ud i en ukonventionel, stilfuld og bramfri feministisk genfortolkning af fortællingen om Frankensteins brud - og hun glemmer ikke Mary Shelley i farten, tværtimod, er det netop hende der fyrer startskuddet af til den vildeste tur i underverdenen. 

“What I wanted to write about, what I need to say, I couldn’t”, siger Mary Shellys spørgelse i indledningssekvensen. Hun er vred og klar til at spy sin foragt ud om de middelmådige mænd, hun var omgivet af i livet. Men hun har brug for et passende talerør.

Chicago, 1936. På en restaurant ejet af gangsteren Lupino (Zlatko Burić) er partypigen Ida (Jessie Buckley) en del af et festligt selskab. Hun er oprørsk og udfordrende, men lader sig nedværdige af et par mænd der ikke vil acceptere hendes nej-tak - indtil hendes krop pludselig får krampetrækninger og hun begynder at råbe omkring sig med britiske fraser, vanvittig og besat, uden respekt for hverken mafiabossen eller hans håndlangere og inden længe gøres hun tavs for altid.

Samtidig dukker Frankensteins monster (Christian Bale) op hos videnskabskvinden Dr. Euphronious (Annette Bening). Og glem her alt om Guillermo del Toros horror-lækre-Jacob Elordi-monster i ‘Frankenstein’. Gyllenhaals monster ligner en gammel smadret bokser der er blevet lappet sammen af en blind et par gange for meget. Frank, som monsteret går under, beder doktoren om at skabe ham en livspartner for at lindre hans ensomhed og ægteskabelige frustration. Hun er ikke meget for det, men efter lidt overtalelse graver de sammen liget af Ida op og bringer hende tilbage til livet fra dødens aske - med blæksort tunge og mærke i ansigtet. 

Jessie Buckley er spektakulær som den genoplivede, rapkæftede brud der ikke kan huske sin fortid og med mellemrum må overgive sig til Mary Shelleys udbrud - for modsat James Whales film ‘Frankensteins brud’, hvor bruden kun er med cirka to minutter og ikke ytrer et ord, vil ordstrømmen ingen ende tage i ‘The Bride!’ For selvfølgelig har bruden en ting eller to at sige om at bliver gravet op mod sin vilje og givet til et monster.

Selvom ‘The Bride!’ i bund og grund er en gotisk gyserfilm, nægter den at holde sig til det traditionelle og forgrener sig ud i både Bonnie og Clyde-action, komedie og spøjst af alt en smule 1930’ernes musicalfilm. Monster-Frank har nemlig en forkærlighed for Ronnie Reed (Jake Gyllenhaal), en Fred Astaire-lignende Hollywoodstjerne hvis film beroliger Frank, når hans nerver er i oprør. 

Efter en hændelse ved en natklub må Frank og hans brud flygte ud af byen - Idas fortid er begyndt at røre på sig og snart har de både Lupinos håndlanger og et par bekymrede betjente (Peter Sarsgaard og Penélope Cruz) efter sig. 

Det er modigt af Maggie Gyllenhaal at trykke speederen helt i bund og lave en monsterfilm til et feministisk manifest. Måske var der en idé eller to for meget til at alle kunne realiseres fuldt ud. Ikke desto mindre er det sindssygt underholdende og ikke mindst en kæmpe fornøjelse at atter se Jessie Buckley folde sit utrolige talent ud.