pixel

Jagten

  • Thomas Vinterberg
  • 6

Fakta

DRAMA
Premiere 10. januar 2013

Vinterberg har gjort det igen. Skabt en perfekt tankevækkende film, hvor pædofili indgår som sprængstof. Først ’Festen’, og nu 14 år senere ’Jagten’. To mesterværker fra hver sin vinkel.

Provokation, vrede og vildskab som reaktion på smerte og tab kendetegnede gennembruddet ’Festen’. Denne foruroligende klapjagt er en moden, inderlig og skarpsindig skildring af uskyldstab.

Det er den frygteligste af alle løgne, som pædagogen Lucas bliver offer for. Børnehavelederen har tilkaldt psykolog, kolleger og forældre, og hele byen vender sig mod Lucas, uden han får chancen for at forsvare sig.

Fuldstændigt sublimt skildret og bundrørende er løgnens oprindelse, som kun publikum – og til dels Lucas – kender. Vi ved, at Lucas er uskyldig. Vi mærker hans frustration og smerte, men er lige så forstående overfor børnefamiliernes følelser.

Det er en mesterlig bedrift at kunne balancere mellem sympati og forståelse for to modparter, og Vinterberg har aldrig været bedre på det psykologiske plan.

Med strejf af paralleller mellem børneleg og voksenleg, er også jagtmetaforen et fuldtræf: Voksne mænd, der brovter, drikker og jagter, til uskylden er væk. I den ene scene et lystigt fællesskab, og den næste en knugende solojagt. Slutningen får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Råt og realistisk. En genklang, man aldrig glemmer.

Pædofili er et rødglødende emne, der bliver endnu mere modigt og interessant, når børns uskyld gøres dobbelttydig. Ytringer kan manipuleres til sandheder og løgne, også af børn. ’Jagten’ viser skræmmebilledet: Voksne, der tror blindt på børns uskyld, uden at ænse modpartens troværdighed og potentielle sagesløshed. Her er man skyldig til det modsatte er bevist.

Det er vanvittigt hårdt at iagttage, men enormt gribende og intenst.

Mads Mikkelsen vandt (som den første dansker nogensinde) skuespilprisen i Cannes for sin pragtpræstation som Lucas – blottet, ærlig og gribende. Susse Wold gør sensationelt film-comeback (efter 27 års privatliv) – hun er uforlignelig som børnehavelederen Grethe, skrællet for al tidligere glamour.

Der ligger uden tvivl nomineringer til begge ved næste års danske prisuddelinger. Samt som bedste film – for ’Jagten’ er simpelthen enestående.

Mest læste

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer
Jeanne du Barry
3

Maïwenn

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling