Debbie Sledge - with Niels Lan Doky Trio

"The Greatest Thing…" - som et af de helt store og velkendte jazz-citater lyder - er for eksempel når en disco-dronning bliver til en jazz-dronning. Og ekstra skønt er det at jazzmaestro Niels Lan Doky gennem mange år har haft et internationalt samarbejde kørende, som siden 2015 har ført til fremragende koncerter på hans københavnske jazzklubber - fra The Standard til nu på Epicurus.

Debbie Sledge er legendarisk - fra 1960/70ernes funk og disco til nutidens jazztolkninger - og siden undertegnede oplevede hende i New York i 1990erne har hun udviklet både stemme og stil ganske raffineret. Hendes (afdøde) søster Joni kaldte hendes stemme for "the waterfall" allerede dengang og det er kun blevet endnu mere accentueret gennem årene. Med alt fra den lyse, lystige falset til de dybe, seriøse toner.

Aftenen starter virkelig stærkt og dybt med Nina Simones 1966-klassiker ’Four Women’, hvor ikoniske linjer som "What do they call me?" fortæller om race- og klasseforskelle der stadig traumatiserer hjemlandet. Ligeså stærkt rammer "Tryin’ to make it real" i protestsangen ’Compared to What?’ hvor især 3.vers minder os om nutidens magtregime. 

Gershwins ’Summertime’ er også en perfekt klassiker i Debbies tolkning, der synes let og lyksalig - og næsten sønderrivende som melankolien alligevel sniger sig frem i toner og tekst. Så smukt og tankevækkende. Hendes flot afbalancerede stemme sammen med Dokys geniale spillevende klavertoner - især den enkle intro/outro - som blidt kontrasteres af mørkere toner fra Morten Ramsbøls bas.

Endnu et emotionelt højdepunkt er fra samme Gershwin-opera (’Porgy & Bess’): ’I Loves You, Porgy’, og igen fænges man øjeblikkeligt af den vidunderlige, inderlige og rammende jazztolkning som kalder på både gåsehud og tårekanaler - især hvis man kender historien fra operaen. 

Og så er der ellers lækre overraskelser på programmet. Først får trommeslager Nikolaj Dall sat gang i en skøn bossa nova-inspireret version af ’Nature Boy’. Man genkender straks de første linjer - og alle mulige sangstemmer flyver gennem hovedet, af de mange der har sunget den sang - og den ikoniske afslutning rammer også plet, helt rent og enkelt: "The greatest thing you'll ever learn… is just to love and be loved in return."

Flirt og jam kører også forrygende med Marvin Gayes ’Got to Give It Up’ - med lystig, udfordrende falset. Oprindeligt blev den kaldt ’Dancing Lady’, og det er præcis hvad Debbie er her, for som hun siger, da hun inviterer Dall til dans: "You have to move to this song - can’t stay still.." Og så gentager hun med største naturlighed tekstens "This is such a groovy place!"

Jazz får touch af funk og soul - med masser af inspiration og impuls - i Dokys ’My Theme’, Pharrell Williams 2013-hit ’Happy’ og til sidst selvfølgelig Sister Sledge-discobaskeren ’We Are Family’, der selv i  slow & gentle mood kan invitere publikum til sang, klap og dans. For sådan er Sledge-stilen også: Fest og glæde i enestående højder, og samspillet i fokus, så man mærker alle impulserne.

Endnu en fantastisk aften hvor man føler sig forkælet af musikalsk lækkerhed og stilig, intim stemning på et niveau der ellers kun findes i udenlandske jazzmetropoler. Det er helt exceptionelt at opleve det i København - så afsted til Epicurus og nyd det hele - i topklasse!