Micmacs

Ham den finurlige franskmand med 'Amélie' og 'Delikatessen' vender tilbage med en kupfilms-komedie, der sender hilsener til både stumfilm og Looney Tunes.

Da Bazil var dreng, tog en landmine hans far og dermed hans barndom. Som voksen tager en vildfaren kugle hele hans tilværelse, da hverken job eller lejlighed venter på, at han bliver udskrevet igen.

Heldigvis adopteres det nu hjemløse skudoffer af en sammenbragt parisisk familie af avancerede affaldsklunsere, og sammen lægger de en raffineret, lavteknologisk plan til hævn over de våbenfabrikanter, der inddirekte tog alt fra Bazil.

På overfladen er det typisk Jeunet – underfundigt humanistisk, med små narrative afstikkere og sit helt eget billedsprog.

Men sjælen mangler inde bag ved, mens 'Micmacs' og dens karakterer insisterer på at være langt mere charmerende, skraldsjove og geniale, end de egentlig er.