Monsters

Man skal ikke lade sig skræmme af titlen 'Monsters', for dette er langt fra nogen almindelig sci-fi film med 21-årige fotomodeller, der løber skrigende i gaderne.

'Monsters' er udsædvanlig på mange punkter. Den britiske doku-veteran Gareth Edwards har instrueret og skrevet manuskript. Hans mål var at lave den mest realistiske monsterfilm nogensinde. Og det er lykkedes.

For seks år siden styrtede en NASA-sonde ned i Mexico, og ud af vraget dukkede fremmede livsformer frem. I dag er der oprettet en karantænezone mellem USA og Mexico, hvor begge lande forsøger at holde de blæksprutteagtige rumvæsner i skak.

Andrew Kaulder (Scoot McNairy) er en kynisk nyhedsfotograf, som har fået til opgave at få bragt chefens datter sikkert hjem fra Mexico, hvor de begge opholder sig. Monstrenes parringssæson er lige ved at begynde, så det kan ikke gå hurtigt nok med at komme til US of A. De får dog stjålet deres pas i en havneby og er derfor nødt til at vandre gennem ”The Infected Zone” for at komme hjem.

Filmen er produceret for kun 15.000 $, statisterne er lokale, og alle effekterne er lavet på en laptop. Det kan slet ikke ses på kvaliteten - tværtimod.

'Monsters' giver få svar, men det er helt okay, for netop det ukendte er med til at skabe en speciel og stemningsfyldt atmosfære. Filmen er dokumentarisk i sin visualitet, og dialogen er delvist improviseret. Der er næsten heller ikke nogen musik i filmen, det meste er samtaler og baggrundslyde.

Alt dette er med til at give filmen et præg af troværdighed og nærhed, noget som genren har stor mangel på. Det er en stille film, en rejse ind i junglen og sjælen, og den er klart en biograftur værd.