Interne affærer: Sag 137

Den franske instruktør Dominik Moll har med udgangspunkt i de voldsomme konfrontationer mellem “gule veste”-demonstranter og tungt bevæbnet politi i Paris i 2018, skabt et dokudrama hvis indhold er rystende men savner kompleksiteten og spændingen fra hans tidligere film. 

Politifolk der efterforsker politfolk er ikke velansete, hvilket Stéphanie (Léa Drucker) igen og igen oplever, når hun forsøger at gøre sit arbejde for politiets afdeling for interne affærer. Hun er skilt fra sin søn Victors far (Stanislas Merhar), som også er betjent og som sammen med sin nye kæreste (også i politiet og fagforeningsaktiv) er dybt forarget over den måde Stéphanie sætter spørgsmålstegn ved at politifolk nogle gange er nødt til at bøje reglerne lidt (angiveligt) for at holde landet sikkert.

Hendes seneste sag er en undersøgelse af et angreb på Guillaume (Come Peronnet), en ung, uskyldig mand, der deltog i protesterne og blev skudt i hovedet med en gummikugle af politiet. Stéphanie forsøger at finde ud af hvem der er ansvarlig for, hvad hun mener var et uprovokeret angreb, som har ført til at Guillaume har pådraget sig en permanent hjerneskade.

Sagen påvirker hende mere end normalt, da hun indser at den sårede dreng kommer fra hendes barndomsby Saint-Dizier – et sted hvor folk føler sig glemt af regeringen. Stéphanies ambition efter retfærdighed for Guillaume gør hende hårdere og mere vedholdende i sin søgen efter at finde den skyldige betjent og snart begynder hun selv at bøje reglerne, da det lykkedes at finde et vidne der kan styrke hendes sag.

Léa Drucker udtrykker fint sin karakters tavse modstandsdygtighed for de konstante verbale overfusninger hun må stå imod fra eksmanden, anklagede politifolk, vidner og drengens forpinte familie. Men også udmattelsen og håbløsheden, efterhånden som hun begynder at stille spørgsmål ved om hendes arbejde i bund og grund gør en forskel. Også Guslagie Malanda er god i den lille, men afgørende rolle som et centralt øjenvidne, der er bange for at blive involveret.

’Interne affærer: Sag 137’’ følger møjsommeligt efterforskningen af (det fiktive) angreb på Guillaume. Betjentenes langsommelige arbejde med at afhøre politifolk og vidner samt gennemgangen af mange timers overvågningsfilm fra de parisiske gader på den skæbnesvangre aften. Scenerne er enkelt filmet og sammen med indklippet arkivmateriale fra de virkelige begivenheder giver det filmen et dokumentaristisk udseende, som fungerer ganske fint. 

Der er en prisværdig bevidsthed om de race-, klasse- og kønsmæssige problemstillinger, der er i spil i historien, men desværre bliver det lidt kedeligt. Der savnes simpelthen mere intens spænding, hvilket er brandærgerligt for det lykkedes Dominik Moll at gøre det virkelig godt i sin 2022-film ‘The Night of the 12th’, der på mange måder er skåret efter samme skabelon som denne.