pixel

Tømmermænd i Thailand

  • Todd Phillips
  • 2.04

Fakta

KOMEDIE
Premiere 26. maj

Mere af det samme? Jovtak, her taler vi nærmere genopførsel end fortsættelse.

Fra startteksternes fortvivlede mobilopkald til rulleteksternes skandaløse fotomontage er alt i drengehørmeren 'Tømmermænd i Thailand' skrevet direkte af fra den slet ikke ufortjente polterabend-kassesucces 'Tømmermænd i Vegas'.

Som når man lånte nogens blækregning i skolen, men lige sørgede for at ændre overfladiske detaljer: Skift Las Vegas ud med Bangkok, den forsvundne brudgom med brudens mindreårige lillebror, den manglende fortand med en afhugget ringfinger, den store tiger med en lille abe, og Mike Tyson med..., nej lad os bare beholde Mike.

Med en pæn håndskrift ser det jo umiddelbart godt nok ud, men det er stadigvæk dumpet. Det friske cast og deres veloplagte hærgen er blevet til semihysteriske semistjerner, der for at tvinge dig til at forstå, at det her altså er vildere og hylemorsommere end første gang, smider sydøstasiatiske genitalier i dit ansigt ved enhver given lejlighed.

Så selvom det er fristende at tilgive selvplagieringen for gammel bagstivsbondings skyld (og Zach Galifianakis' fortsatte opvisning i brølende socialt handicap), så efterlader '… Thailand' som hvad-lavede-vi-i-går? røverhistorie desværre præcis den følelse, som '… Vegas' så veldrejet undgik: Man skulle nok have været der.

Mest læste

seneste
film

Caught Stealing
4.02

Darren Aronofsky
Rejseholdet - det første mord
3

Christoffer Boe
Together
4.02

Michael Shanks
Kærlighed
5.04

Dag Johan Haugerud
Bring Her Back
5.04

Danny & Michael Philippou
Eddington
4.02

Ari Aster

seneste
scene

Min mægtige mor
3

Teatret ved Sorte Hest
Written on Skin
4.02

Det Kongelige Teater
Fame - The Musical
4.02

Scandic Falkoner
Sommerballet 2025
5.04

Bellevue Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling