Tømmermænd i Thailand

Mere af det samme? Jovtak, her taler vi nærmere genopførsel end fortsættelse.

Fra startteksternes fortvivlede mobilopkald til rulleteksternes skandaløse fotomontage er alt i drengehørmeren 'Tømmermænd i Thailand' skrevet direkte af fra den slet ikke ufortjente polterabend-kassesucces 'Tømmermænd i Vegas'.

Som når man lånte nogens blækregning i skolen, men lige sørgede for at ændre overfladiske detaljer: Skift Las Vegas ud med Bangkok, den forsvundne brudgom med brudens mindreårige lillebror, den manglende fortand med en afhugget ringfinger, den store tiger med en lille abe, og Mike Tyson med..., nej lad os bare beholde Mike.

Med en pæn håndskrift ser det jo umiddelbart godt nok ud, men det er stadigvæk dumpet. Det friske cast og deres veloplagte hærgen er blevet til semihysteriske semistjerner, der for at tvinge dig til at forstå, at det her altså er vildere og hylemorsommere end første gang, smider sydøstasiatiske genitalier i dit ansigt ved enhver given lejlighed.

Så selvom det er fristende at tilgive selvplagieringen for gammel bagstivsbondings skyld (og Zach Galifianakis' fortsatte opvisning i brølende socialt handicap), så efterlader '… Thailand' som hvad-lavede-vi-i-går? røverhistorie desværre præcis den følelse, som '… Vegas' så veldrejet undgik: Man skulle nok have været der.