Hende

Næsten for god til at kunne eksistere. Spike Jonzes nyeste film ’Hende’ er en af de mest akavede, knugende, komiske og brillante kærlighedshistorier, et biograflærred nogensinde har fremvist.

I en nært forestående fremtid forelsker en ulykkelig forfatter sig i sit IOS-system. Han falder simpelthen pladask for stemmen i den computer, han pludselig ikke kan leve og ånde uden. At computeren så samtidig kan udvikle sig mentalt er i sig selv foruroligende.

I fremtidens Los Angeles er alt Tokyo-skyline-klinisk og det samme er de mennesker, der bor i byen. Alle er de på vej et sted hen med deres styresystem i ørerne, så de slipper for at tale med hinanden og i skikkelse af Joaquin Phoenix’ ensomme mand og Scarlett Johanssons jazzede, indtagende stemme oprulles et kærlighedsforhold, der kun er normalt for de unormale.

Med sjælfulde refleksioner over det moderne parforhold formår instruktør Spike Jonze at skabe en filmisk og lyrisk tour de force om den fremtid, der næsten er for vanvittig til at eksistere, men som allerede er på vej imod os.

’Hende’ er en humoristisk turneret genistreg, der bliver mere og mere rørende, dramatisk og mystisk, jo dybere det non-kropslige forhold udforskes. Filmen undersøger, hvad kærlighed egentlig er, men den gør det på en så overrumplende måde, at man sidder tilbage og ikke aner, om man skal grine eller græde, juble eller forfærdes.

Filmen lægger sig på forunderlig vis i forlængelse af Jonzes mesterlige ’Being John Malkovich’ fra 1999, men er imidlertid mere modig og fokuseret med sine sublime billeder, gennemførte historie samt fornemme skuespilpræstationer. Alle sammen faktorer, der betyder, at ’Hende’ til syvende og sidst manifesterer films berettigelse som kunstart.

Se den, se den, se den!