pixel

Eddington

  • Ari Aster
  • premiere 31. juli 2025
  • 4.02

Eddington

Fakta

DRAMA

Premiere 31.juli 2025

Der hersker ingen tvivl om at Covid19 vendte op og ned på verden, og gjorde en del af befolkningen småskøre - men spørgsmålet er om vi kom bedre eller værre ud af pandemien. Ari Aster leverer med sin moderne western ’Eddington’ adskillige digitale skud i et absurd mix af drama, satire og horror.

I den fiktive slumreby Eddington har sheriffen Joe Cross (Joaquin Phoenix) sine trængsler med at være lovens håndhæver. For som astmatiker skyr Joe det mundbind, som borgmester Ted Garcia (Pedro Pascal) har indført, selvom byen er fri for C19-smittede. Godt opkørt og i protest meddeler Joe at han stiller op til det nærtstående borgmestervalg. Og så vågner byen op - med mobiltelefonerne rettet mod Joe, en overvældende interesse i fake news og Black Lives Matter-demonstrationer samt godt på vej mod mere wokeisme.

I Cross-hjemmet rumler uroen også, for hustruen Louise (Emma Stone) undviger hans ønske om børn og dykker dybt i konspirationsteorier sammen med svigermoderen (Deidre O’Connell). Joe har stadig sin sunde skepsis - muligvis sløret af et frelserkompleks - men kan ikke slippe tankerne om at Louises tidligere traumer med Ted influerer på deres forhold, og snart får han endnu en rival: QAnon-guruen Vernon (Austin Butler).

’Eddington’ er total C19-nedsmeltning, hvor alle har deres meninger og teorier som de ubasunerer livligt. Faktisk snakker folk i munden på hinanden i ret mange scener - som de uendelige online kommentar- og debatspor udlevet IRL - og der er konstant optræk til provokation og/eller ballade. For alle vil have ret - og bidrager til skabelsen af en individualisme der får et efterslæb af selvretfærdighed, som bestemt ikke har fundet en sund balance i Trumps USA. 

Ari Aster udstiller med ganske vanvittig bid et krakelerende samfund, og i spændingsfeltet mellem ofre og magtudøvere ulmer desperationen og opgøret. Her er alt fra racisme, menneskerettigheder og social ulighed til våbenkontrol, magtbalance, kapitalisme og digitalisering. Men filmen bliver alt for lang og i forsøget på at favne de mange emner, bliver det ofte for overfladisk og lidt trættende at mingelere i overloadet af konspirationsteorier, misinformation og fake news. 

Men den sorte humor fungerer, og især Joaquin Phoenix kører satiren i mål som den akavede, retfærdighedssøgende Joe. Også når handlingen går amok, flyder over i horror-stemning med vilde mord, ekstremister og stammefolk, indtil det vilde vesten går bananas i våben. 

’Eddington’ starter som en let aflæselig historie men udvikler sig helt ekstremt og uforudsigeligt, og til sidst er alt så absurd at man kun kan trække på smilebåndet og takke for underholdningen. Budskaberne står i kø for denne krakelerede hyper-verden, men det er helt sikkert: Jo mere pålagt kontrol, jo mere spinner alt ud af kontrol! 

Mest læste

seneste
film

Bring Her Back
5.04

Danny & Michael Philippou
Kvinderne på balkonen
3

Noémie Merlant
Materialists
3

Celine Song
Tre veninder
4.02

Emmanuel Mouret
F1
4.02

Joseph Kosinski

seneste
scene

Skønheden og Udyret
5.04

Det Kongelige Teater
Kontakthof
5.04

Det Kongelige Teater
Sonoma
5.04

Østre Gasværk
Southern Beads
5.04

Folketeatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling