Dogtooth

Den græske film 'Dogtooth' er en rigtig shocker. Det vil den bare være. For enhver pris.

Vi dumper ned hos en Fritzl-agtig familie ude på det græske bøhland, hvor far og mor har spærret deres tre voksne børn inde i en lille fæstning. Ikke noget med kælder her, dog.

Børnene tilegner sig kun den viden, som mor og far giver dem, blandt andet i form af nye ord hver dag. Hav betyder sofa, zombie betyder blomst og kusse betyder lampe. Og så fremdeles. De er i konstant fare for ”det” udenfor, specielt katte skal de passe på, og derfor lærer de at gø som hunde. Men det er også kun indtil familiens hund kommer tilbage fra kamphundeskolen. Så skal de nok holde op med det.

Faren er den eneste, der kommer uden for huset. Han tager nemlig på et ganske almindeligt arbejde hver dag, blandt ganske almindelige mennesker, som var han selv en ganske almindelig mand – med en familie spærret inde derhjemme.

Set-up’et er med andre ord mægtigt. Læg dertil at skuespillerne, specielt børnene, spiller rollerne som voksne børn helt perfekt og langt ud over det pinagtigt realistiske, og at billedsiden er forrygende. Så meget desto mere mærkværdigt, at 'Dogtooth' ikke efterlader andet end en smule kvalme og en mild irritation ved dens slutning.

Filmen er, som det så smukt hedder, uforløst. Nøjagtigt som børnekaraktererne, der får at vide af deres forældre, at de ikke er voksne før deres hundetænder er faldet ud. Det gør sådan nogen som bekendt ikke, med mindre man da slår dem ud. Og det gør filmen så, slår sine hundetænder ud med vold og magt.

Dette bevirker, at det psykologiske aspekt, det som skal trække udviklingen hos karaktererne, er underprioriteret og klodset og næsten udelukkende baseret på sex. Chokeffekten, ønsket om at provokere, er overprioriteret og derfor er det eneste man husker fra filmen et par vældigt blodige scener og så et par næsten fald-på-halen komiske optrin.

Amerikanerne kalder sådan en film for en sort komedie, fordi de i deres vildeste fantasi ikke kan forestille sig, at nogen ved deres fulde fem vil lave en seriøs film om sådan en familie. Men det vil Yorgos Lanthimos, han gør det bare ikke særligt vellykket.