Bugonia

På med sølvpapirhatten for vanviddet og vreden vil ingen ende tage i ‘Bugonia’, hvor en konspirationsteoretiker kidnapper en iskold og kalkulerende medicinaldirektør som han er overbevist om er en alien hvis hensigt det er at ødelægge Jorden.

Instruktøren Yorgos Lanthimos er kendt for at være en legesyg provokatør der både driller og udfordrer publikum med sine skæve fortællinger. Denne gang er det en andens værk han leger med og gør til sit egen: Den sydkoreanske film ‘Save the Green Planet!’ (Jang Joon-Hwan, 2003).

Den beskidte, svedige og vrede biavler og lagermedarbejder Teddy (Jesse Plemons) bor i sit barndomshjem sammen med sin let påvirkelige fætter Don (Aidan Delbis). Det er tydeligt at der er nogle ubearbejdede barndomstraumer, men særligt morens deltagelse i et medicinforsøg der gav bagslag og efterlod hende i koma, har sendt Teddy ind i en spiral af konspirationsteorier der styrkes af læsestof og podcasts på internettet - hans kilde til sandheden.

Verden er døende. Virksomheders grådighed og dominans resulterer i almindelige menneskers elendighed. Forgiftningen og i sidste ende udslettelsen af menneskeheden og naturen - ikke mindst bierne, gør Teddy mere og mere rasende og fanatisk. For at redde Jorden kidnapper Teddy sammen med Don direktøren for en stor medicinalvirksomhed Michelle Fuller (Emma Stone), i den tro at hun er en alien fra Andromeda-arten, der har infiltreret menneskeheden for at tilintegøre den. 

Ifølge Teddys egen research og eksperimenter, er de nødt til at knække Michelle før den næste måneformørkelse om fire dage, hvor det vil være muligt at blive beamet op til hendes moderskib og forhandle med kejseren om, at deres art skal lade Jorden være i fred. For at missionen skal lykkes og den snu alien ikke skal lokke Teddy og Don i diverse fælder med sin kvindelist, skal de, med Teddys egne ord, rense sig selv for deres psykiske tvangstanker, hvilket blandt andet indbærer kemisk kastration.

‘Bugonia’ er en langsom film. Der bruges tid på at vise kontrasten mellem de to fætre og forretningskvinden - Teddy og Don der træner knæløft og armbøjninger i deres nedslidte hjem versus Michelle på løbebåndet i sit sterile og arkitektoniske smukke hus. Der bygges op til det første klimaks - kidnapningen, og herefter udspilles størstedelen af filmen mens Michelle holdes fanget i kælderen hos Teddy. Med barberet hoved (håret er jo naturligvis fyldt med gps-sendere til hendes bagland), indsmurt i fed creme og lænket til gulvet, bliver hun forhørt mens måneformørkelsen nærmer sig og Teddys raseri og desperation kommer tættere på overfladen. 

Lanthimos kræver ofte meget af sit publikum men ‘Bugonia’ er en af hans mere tilgængelige film, hvilket for hardcore fans kan betyde, at den er en snert forudseelig og mainstream. Det betyder dog ikke at man må undvære det dystre og absurde, og nogle vil måske blive udfordret af en ekstrem torturscene mens lyden af Green Days ‘Basket Case’ banker ud af højtalerne. Men handlingen stagnerer da det først står klart at verden er uretfærdig og fyldt med grådighed. Og selv om Pete Seegers ‘ Where have alle the flowers gone’ får hårene til at rejse sig på armene i Marlene Dietrichs version i filmens afsluttende sekvenser, overvælder følelsen af pessimisme.

Filmen vinder på sine stærke skuespilpræstationer. Det er femte gang Emma Stone samarbejder med Lanthimos og anden gang for Jesse Plemons og det er tydeligt, at trekløveret er gode for hinanden. Begge leverer toppræstationer - Oscar-rygterne er allerede begyndt! Især Jesse Plemons som Teddy, hvis traume, sorg og ensomhed kanaliseres gennem raseri og konspiration, er skræmmende god. Trods vanviddet kan man ikke andet end fatte sympati for ham.