pixel

Come From Away

  • Fredericia Musicalteater
  • premiere 21. oktober 2022
  • 4.02

Come From Away

Fakta

MUSICAL

21. oktober – 6. november 2022

Fredericia Musicalteater

 

Alt det bedste, ud af alt det værste - i dobbeltdosis. Musicaldrømmene er tilbage i Fredericia efter konkurs for et par år siden, og første forestilling er meget passende en musical i samme hjertelige pionerånd: Håb og vilje, sammenhold og hjælpsomhed, initiativ og inklusion.

Canadiske ’Come From Away’ er baseret på historien om 38 fly og knap 7000 passagerer, der blev omdirigeret til Gander på den canadiske ø Newfoundland under 9/11-angrebene i 2001. En begivenhed de færreste har hørt om, men som både er blevet til bog, film og denne prisvindende musical fra 2013.

Ganders storhedstid som mellemlandingslufthavn - også for store stjerner som Frank Sinatra, The Beatles og Muhammad Ali - er for længst ovre, og det lille bysamfund fornøjer sig nu med buschaufførstrejke, ny ung nyhedsreporterinde og traditioner som at kysse en torsk og drikke Screech Rum hvis man vil være ægte Newfoundlænder. Og for dem, der ynder karaoke, har en af favoritterne ’My Heart will go on’ (fra ’Titanic’) netop nået nye højder af relevans. 

For storhed er mange ting, og den lille øflækkes befolkning udviser kæmpe medmenneskelighed og overskud overfor udfordringerne med mange forskellige nationaliteters behov, skikke og sprog. Rummelighed - fysisk som psykisk - sættes på spidsen, men lyksaglige løsninger findes (næsten) overalt.

Det går hektisk for sig når de mange karakterer skal inkluderes i fortællingen med forholdsvis meget tekst, så det 16 personers cast er på overarbejde med at agere flere personligheder indenfor kort tid. Især i starten farer de ind og ud af scenerne, ofte bare med oneliners, som gør alt for kækt og overfladisk. Eksempelvis de fem hjertelæger i flagrende kitler, rabbineren (Mads Æbløe Nielsen) og tildels også Bob (Jean Michel).

Tempoet holder højt og hektisk hele showet, og selvom der efterhånden centreres om 8-10 karakterer, så bliver nogle møder, følelser og konflikter trivialiseret og mister dybde samt troværdighed. Det rammer også dilemmaet i at folk er skræmt af den mellemøstlige fyr og at de finder fred og fælles sprog i religionen/troen. For som en af de sidste scener viser, er utrygheden der stadig.

Alligevel er det der i troen at et af aftenens bedste øjeblikke opstår: Da Kevin (Lars Mølsted) fortæller at verden holder et minuts stilhed for ofrene - og Gander gør det, ligesom vi her i teatret gør det. Der popper følelsen op fra den dag for 21 år siden, da verden på mange måder crashede. Og så rør den efterfølgende hymne ’Bøn’ endnu mere - de forskellige trosretninger og bederitualer samles i forskellige tonelejer, udtryk og sprog, og giver på flere måder større mening. 

Musicalen består næsten udelukkende af veltimede ensemblenumre, og det virker underligt når en enkelt solosang bryder rytmen, ikke mindst fordi teksten bringer et helt andet emne på banen. Godtnok er det piloten Beverleys (Maria Skuladottir) egne bedrifter, men ganske malplaceret, amerikaniseret selvhøjtidelighed. Mere originalt er den lokale folkemusik med rødder i den keltiske tradition (her primært fra Irland) og tilhørende dans, der øjeblikkeligt spreder liv og glæde.

Instruktør Thomas Agerholm har været med på en del af Fredericia-succeserne, og har igen skabt det visuelle med scenograf Benjamin La Cour. En lidt dunkel og tung baggrund, hvor det mest opsigtsvækkende er nogle store ruststykker, der alluderer til de få eksisterende stykker stål fra World Trade Center, som netop findes i Gander.

’Come From Away’ lander fint i både moderne og traditionel musicalstil, trods en del forudsigelighed. Den sidste sørgelige besked har man forlængst gættet, og afslutningen bliver ved med at glide rundt i sentimentaliteten, hvor alt mistet giver plads til noget nyt lykkeligt. 

Alt håb og lykke til det genetablerede Fredericia Musicalteater, hvor det altid er en særlig hjertevarm oplevelse at være gæst - fra første orkestertone er publikum med, klapper, smiler og hujer så man kun kan glæde sig til at komme tilbage. Så ’Come From Away’ passer med sin livsbekæftende historie godt i det nye musikhus, og vi håber på flere nye musicalsatsninger i de kommende år.

Mest læste

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling