pixel

Fritz Bauer: En fjende af Staten

  • Lars Kraume
  • premiere 1. september 2016
  • 5.04

Fakta

DRAMA

Originaltitel: Der Staat gegen Fritz Bauer

Der Name ist Bauer. Dr. Fritz Bauer. Nej, dette er ikke det tyske svar på James Bond. Men den er så meget bedre: Her er den sande historie om manden, der var helt central i opsporingen og tilfangetagelsen af en af verdens mest eftersøgte krigsforbrydere.  

Delstaten er Hessen, året er 1957. Dr Fritz Bauer (Burghart Klaußner) er rigsadvokat i Frankfurt. Jøde. Socialdemokrat. Tidligere koncentrationslejrfange. Og ikke mindst højt profileret leder af Vesttysklands jagt på nazistiske krigsforbrydere.  Han er også en ældre, storrygende, halvvrissen herre med udpræget retfærdighedssans og ekstremt magtfulde fjender, der sidder på indflydelsesrige poster i efterkrigstidens Forbundsrepublik, hvor det langt fra var lykkedes at fjerne samtlige nazister i embedsmandsværket efter 1945 

Modarbejdet af efterretningstjenesterne og stadigt mere frustreret over det vælger Bauer at gå lige til/en anelse over grænsen, da en kilde afslører et muligt opholdssted for Adolf Eichmann (Michael Schenk). Der er imidlertid mange i Tyskland, som ikke ønsker Eichmann fundet og endnu mindre retsforfulgt. Så da Bauer begynder at samarbejde med Mossad (ganske tys-tys, naturligvis) dukker ordet landsforræderi op i adskillige samtaler. Men Bauers moral er bundet op på noget, der langt større end ukritisk loyalitet overfor fædrelandet. 

Filmens helt store styrke er det hjerteskærende manuskript, hvor meget siges med få, elegant formulerede ord, og hvor alle hovedfigurerne tvinges til at vælge side. Der er også noget for konspirationsteoretikerne, for Bauer døde under mystiske omstændigheder – var det mord? selvmord? en tragisk ulykke? Filmen kommer med sit eget bud, som er helt i tråd med den klaustrofobiske stemning, der præger filmen. 

Kære læser. Jeg er en sucker for tyske dramaer, hvis dette ikke allerede skulle stå fuldstændig klart. Og jeg er i den grad fan af dramaer om Tysklands nazistiske fortid. ’Tavshedens Labyrint’ (fra 2014) havde i øvrigt også Fritz Bauer i en væsentlig (om end meget mindre) rolle, men valgte at pakke krigsforbrydertemaet ind i en meget mere letfordøjelig og traditionel kærlighedshistorie. 

Du kan med sindsro fjerne en stjerne eller to fra denne anmeldelse, hvis min (indrømmet) næsten grænseløse entusiasme har givet dig lyst til at kaste op i lårtykke stråler. Men derfor er dette altså stadig en ganske fantastisk film. 

Mest læste

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling