Happy Feet 2

Det oprindelige kejserpingvin-eventyr 'Happy Feet' hapsede helt fortjent animations-Oscaren for næsen af giganterne Pixar og Dreamworks det år, med sit usædvanlige mix af skønhed, musikalitet og mod til at være anderledes. I den skuffende toer er modet og det usædvanlige smeltet bort, som Sydpolens iskapper truer med gøre det.

Dengang kunne outsideren Mumle ikke synge serenader, som det sig hør og bør, men kun danse stepdans. Nu vil hans dunede søn Erik så ikke steppe, og stikker af. Så først må Mumle finde ham, og så må de sammen redde hele kolonien, der i mellemtiden er kommet i en isskælvsrelateret knibe.

Den uoplagte redningsfortælling er primært en undskyldning for at kunne opstille de størst mulige arktiske syng og dans-tableauer, der alligevel aldrig bliver nær så medrivende og naturlige, som pop-potpourrierne var i etteren. Det er animationen til gengæld stadig, det er bare ikke længere i sig selv så særligt, her fem år senere.

'Happy Feet 2' er lidt spændende, lidt nuttet og lidt lang, men ikke speciel skæg. Hvilket kun til nøds opvejes af den påklistrede, 'Ice Age'-plagierende parallelhistorie om to krebsedyr, der bryder ud af stimen for at søge opad i fødekæden.