Harry Potter og Dødsregalierne: Del 1

At splitte den store Harry Potter-finale op i to billetudbetalinger på et halvt år handler naturligvis om at vride mest muligt ud af tryllestaven, mens tid er.

Men det har også givet 'Harry Potter 7' en ro og en substans, der hiver serien op af sin lille bølgedal efter de referat-agtige kapitler 5 og 6, der slet ikke matchede de hidtidige højdepunkter: 3'eren og 4'eren.

Efterhånden som Harry og vennerne med hver film har nærmet sig de voksnes rækker har deres eventyr også gradvist ændret tone fra munter børnetime til tynget teenage-drama. Og nu gælder det for alvor liv og død fra første fløjt, for mørkets fyrste Voldemort og hans tilhængere har kuppet det magiske parallelsamfund og det godes forkæmpere falder som fluer.

Trekløveret Harry, Ron og Hermione er for første gang helt uden for de gådefulde, men trygge rammer på troldmandskostskolen Hogwarts. De har kun hinanden, og uden helt at vide hvordan de skal bremse ondskaben søger de tilflugt i vildmarken med tvivlen stikkende blandt skægstubbene og jalousien lurende i brystet.

Alvoren kaster seriens mest tænksomme, dystre og rørende scener af sig. Mens humoren stadig er særdeles veldoseret, magien aldrig fordamper og udstyrssekvenserne er effektive (omend ikke så opfindsomme).

Når første del af 'Harry Potter og Dødsregalierne' så alligevel ikke når helt til tops på franchisens interne rangliste, er det fordi handlingen ikke bare tager sig god tid til mellemregninger, men grundlæggende er én lang mellemregning, inden vi får det endelige opgør til sommer – nye seere kan bestemt ikke begynde her.