pixel

Hvem er bange for Virginia Woolf?

  • Skuespilhuset
  • premiere 11. april 2019
  • 5.04

Hvem er bange for Virginia Woolf?

Fakta

DRAMA

12. april – 7. juni 2019

Skuespilhuset, Store Scene

Den amerikanske livsløgn er velnok ligeså omfattende som den amerikanske drøm. Jagten på lykke og succes er stadig essentiel for manges selvrealisering, så når fiasko og nedtur ikke er acceptabelt, må man bygge luftkasteller som syner af noget i stedet. 

Edward Albees hovedværk ’Hvem er bange for Virginia Woolf?’ er en af de tunge klassikere om livsløgnene – på linje med mesterværker af Tennessee Williams og Eugene O’Neill – og den er lige præcis så subtil og velbegavet at den glider fint ind i europæiske standarder for lykke og succes.

Scenen er sat stilfuldt – af scenograf Jonas Fly – med stykkets tidshorisont af oprørske 1960ere, men i Madame Nielsens oversættelse og Thomas Bendixens instruktion føles dekadencen ganske tidløs. Titlen bruges som sang/selskabsleg, og stiller med referencer til Disney-sangen “hvem er bange for den stygge ulv?” samt den engelske forfatterinde Virginia Woolf evigtgyldige spørgsmål om frygt for det ukendte, det ukontrollerbare og det utilstrækkelige i menneskets natur.

De eksistentielle afstivere pilles ned gennem mere og mere gemene intriger, da ægteparret Martha og George inviterer det yngre par Honey og Nick på natdrinks i privaten. Det bliver hurtigt meget mere privat end gæsterne havde kunnet forestille sig, for Martha og Georges selskabslege er perfid gas med gæsterne a la ”ydmyg værten” og ”knep værtinden”, inden det ender i det helt store ”balladen om barnet.”

Det er sprutten, der både sætter fut i ubehagelighederne og bedøver sårbarheden, der følger efter. Til sidst er de alle så gennemblødt af spiritus og nedrigheder at facaden bliver nødt til at prelle af. Det har smertet fælt på publikum, gæsterne har for længst ramt flisegulvet og er listet ud af døren, men nu gør det især nas på Martha. For hun har brudt reglerne.

Det er storspil af psykologisk bid og følelsesmæssigt vid, når Tammi Øst og Jens Jørn Spottag (der også er gift udenfor scenen) spiller ægteskabets mest ubarmhjertige kort. Tammi er som skabt til Marthas fyrige temperament og seksuelle udtryk, men mod slutningen bliver hun en smule for lillepigeagtig, hvor hun burde bide mere fra sig. Jens Jørn er eminent som George, der ikke kan lide kropssprog men så sandelig kan levere knubs verbalt så det rammer plet, mentalt og kropsligt. 

Johanne Louise Schmidt giver ekstra kant til den søde, cognacslubrende Honey, med hendes skrigagtige grin og skarpe intonering, hvorunder desperationen lurer. Som Nick er Peter Christoffersen gjort yderst arisk med lys paryk og pæne manerer nok til en parodi, og selvom han ytrer at selvpineri ikke er hans ting, kan man blive i tvivl når manipulationen slår ind fra alle andre.

Selvom de er helt forskellige spejler de to par sig i hinanden, ubevidst og overlagt, grænseløst og destruktivt, og blotter det evige dilemma i parforholdet. Man er sammen på godt og ondt, elsker og hader, forkæler og piner – og det skaber tætte, stærke bånd der kan holde det hele på plads. Hvis det er det man vil.

’Hvem er bange for Virginia Woolf?’ er et klassisk mesterstykke, med sine uforsonende karakterer og livsløgnene spruttende grumt i synet på os. Illusionerne bristet, men luftkastellerne intakte. Dybt fascinerende, men også dybt tragisk. 

Mest læste

kommentarer

seneste
scene

4.02

Niels Lan Doky International Jazz Collective
ThelmaToo
4.02

CPH Stage
4.02

CPH Stage
4.02

CPH Stage
Kameliadamen
6

Det Kongelige Teater

seneste
film

Midsommar
5.04

Ari Aster
The Sisters Brothers
5.04

Jacques Audiard
Booksmart
4.02

Olivia Wilde
Kvinde på krigsstien
5.04

Benedikt Erlingsson
close logo

Fra 7. juni 2019 kræver det medlemskab at læse med

Bliv medlem af Magasinet KBH — fra kun 20,-/md.