Jeg misforstår gerne det hele

Er man vild med Marie Key, så vil man stensikkert også nyde Jacob Stages ’Jeg misforstår gerne det hele’. Her er hendes fantastiske sange i centrum. Det er ligeså fedt som at skrue op for anlægget og sætte hendes musik på derhjemme – og så bare anderledes. 

Som en flok veltrimmede suppe, steg og is-musikanter på badeferie tripper fire skuespillere rundt i en kubistisk scenografi, der både kaster tankerne til Barbieworld, swimmingpool og en stilistisk Arne Jacobsen-villa. Her er både hits og ukendte sange i ny forklædning. Og hele molevitten leveres af overbevisende og energifulde dansetalenter. 

Udtrykket er modigt, teatralsk og de fleste steder med en karakteristisk ironisk distance. Der er helt klart en ambition om et humoristisk udtryk, og det lykkes også delvist at få denne ambition over scenekanten. 

En virkelig sjov passage, som blæser os fuldstændigt bagover leveres af Anete Lotus Jensen i en tegnsprogsversion af en kærlighedsballade. Fortolkningen af ’Mit land’ bringer tårerne frem. Og i det hele taget er det en fryd at lytte til teksterne her, hvor de er i en helt anden ramme. De får lov at stå frem. Også ’Forsvar’ klinger rent ind i hjerterne. 

Teaterkoncerternes store kunst er at finde balancen mellem genkendelsens glæde og en ny sangoplevelse. Det lille twist har Jacob Stage haft virkelig god fornemmelse for. Det er en glæde at opleve den ydmyghed, som holdet har overfor Keys materiale. Det bliver hverken skamreddet eller fremstillet uden nerve. De forkæler virkelig sangene. Måske er det dog på samme tid ydmygheden, der står i vejen for et endnu dybere lag af fortolkninger. 

Hvert et skridt og hvert hårstrå er koreograferet. Udtrykket er gennemført og tjekket fra inderst til yderst, men desværre træder perfektionismen af og til så tydeligt frem, at den dels spænder ben for noget vildskab, og dels slår over og bliver lidt kikset. Det bliver forudsigeligt og fladt, når de stille sange hviskes, mens de vrede akkompagneres af bokseslag. Her savnes modet til også at stryge Keys materiale imod hårene. 

For min smag bliver helheden for kontrolleret, selvom mange af de enkelte øjeblikke river mig med og virkelig får mig til at glemme tid og sted. I de øjeblikke føler jeg mig hensat til stilen fra nogle af de bedste musicals i London. Niveauet hos performerne er imponerende. Det er en sjældenhed at finde en tilsvarende styrke på tværs af paletten: Sang, dans og spil. 

’Jeg misforstår gerne det hele’ er en hundrede procent seværdig musikteaterforestilling. Især hvis man er vild med Marie Key. Selvom kontroltabet udebliver og komfortzonen aldrig nedbrydes hundrede procent, så undgår man ikke at mærke de her sange i mellemgulvet! Her er der simpelthen garanti for kuldegysninger.