Klovn Forever

Fem år senere er det mest for gammelt venskabs skyld. Frank og Casper er vokset fra hinanden. Tøffelhelten og skørtejægeren har efterhånden kun deres kommende samtalebog til fælles, og med konstateringen ”hvad faen er det for et liv, du er ved at lave dig her” flytter Casper til L.A. efter nogen nye bedste venner, der vil med på tys tys-tur. For at redde forholdet tager Frank hurtigt efter ham. Det kan naturligvis kun gå flovt og upassende.

Fem år senere føles blot som fem minutter. Den indforståede stil og timing er stram og sikker som dobbeltknuderne på Franks Stan Smiths, den ultimative gammelmandsgummisko. De selvironiske kendis-cameos flyder straks i en lind (omend noget påklistret) strøm, såvel fra andedam som Hollywood.

Fem år senere får vi skalperinger, kusse-tud og Caspers erigerede lem. Men det forbliver nu ganske hygge-akavet og småsjovt sammenlignet med krampegrinene fra den storpinlige kassesucces af en forgænger. Denne gang tager den stille og rolige start aldrig rigtig fart før det forventede klimaks helt udebliver.

Fem år senere har 'Klovn Forever' faktisk forberedt så få finter, at pr-selskabet mindeligt må bede anmelderne om ikke at nævne tre specifikke scener. Hvoraf i hvert fald de to af dem er overraskelser af den slags, der kommer snigende med det lange lys blinkende og hornet i bund.

Fem år senere er det mest for gammelt venskabs skyld.

Følg @_oh_noe