pixel

Dræberne fra Nibe

  • Ole Bornedal
  • premiere 12. januar 2017
  • 3

Fakta

KOMEDIE

Premiere 12. januar 2017

Den sorte komedie er en svær en. Man tager en del slapstick, nogle grove løjer, en flok gakkede personligheder med hurtige replikker og en masse fordomme. Dem smider man så i den sorte filmgryde og rører rundt med store armbevægelser. Ikke noget med at simre, bare fuld skrald på blusset og derudaf, så det buldrer.

To ualmindeligt dorske håndværkere, Edward (Ulrich Thomsen) og Ib (Nicolas Bro), har fået nok af at leve et ”tomt og fisseløst liv”. De vil skilles fra deres harske hustruer, der brokker sig hele tiden. Og når man umiddelbart ser på Ingrid (Lene Maria Christensen) og bedsteveninden Gritt (Mia Lyhne), kan man jo godt forstå dem. For de er nogle sure salsa-besatte sild, ærligt talt. Men da en regulær skilsmisse ville flå de to fyre, hyres fordrukken russisk lejemorder i stedet. Og så bliver det for alvor svært at være fra Nibe og omegn.

Replikkerne og åndede optrin fyger om hovedpersonerne, mens det går fra ondt til værre, da konerne finder ud af, hvad deres umulige mænd har gang i. De vil have ligestilling, vil de. Og hyrer derfor selv en lejemorder. Som altid viser den nemme løsning sig at være den mest besværlige.

Ole Bornedal er tilbage med en virkelig plat film, der skal appellere til Familien Danmark. Det ligner en umulig opgave, og denne københavner-anmelder skal ikke sige, om det vitterlig lykkes at ramme den målgruppe. Jeg ved bare, at jeg grinede flere gange og var godt underholdt. 

For en gangs skyld virker det til at dialekten er i nærheden af noget autentisk, eller bare bedre (Bro og flere andre kæmper bravt, dog). Sandsynligvis fordi Bornedal, der er fra Nørresundby, både har skrevet manuskript og holdt skuespillerne i ørerne.

Ja, gu' er den pis'grov. Og pinlig og plat. Men 'Dræberne fra Nibe' har husket den hemmelige ingrediens: Kærlighed. Kærlighed til den forkætrede provins, kærlighed til figurerne (og deres fejl) og kærlighed i det hele taget. Alle giver den alt hvad den kan trække, og nogle gange er livet for kort til mænd, der er til Nils Malmros og til kvinder uden kæmpestore nosser.

Mest læste

seneste
film

La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips
Lee
3

Ellen Kuras
Føreren og Forføreren
5.04

Joachim A. Lang
Kun os to
4.02

Valérie Donzelli
Beetlejuice Beetlejuice
5.04

Tim Burton

seneste
scene

Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling