pixel

Lulu

  • Operaen
  • 4.02

Fakta

OPERA
20. november 2014 – 6. februar 2015

Operaen

Foto: Miklos Szabo

Libidoen er løs! Det seksuelle vanvid når uhyrlige højder i Alban Bergs opera, hvor seksualiteten – den kvindelige som den mandlige – udstilles i skarpt spotlys. Så dyrisk og grotesk som i cirkus, og så følsomt og tragisk som i teatret.

Den seje scenografi (af norske Heike Scheele) betager fra start: En karruselagtig udstilling af cirkusdyr drejer ind til det farligste af dem alle: Lulu (Sine Bundgaard) – fristende med figenblad og æble. Hun elsker at mærke folks attrå og begær, og hun styrer løjerne mod den finere teaterscene. Dog stadig indrammet af det cirkulære plankeværk og med klovnene på tagterrassen.

Ej blot til lyst-overskriften og Akropolis-tæppet (fra Gamle Scene) overstråles af det cabaret-glimtende Lulu-skilt, og der er ingen tvivl om, at det er kvinden – og hendes frie seksualitet – der hyldes her. Men med tragiske følger for på samme tid at pointere og provokere det typiske kvindesyn i klassisk teaterform.

At mændene dybest set burde bære klovnekluns mestendels af deres liv antydes svagt i kostumer, kraftigt i make up og udtrykkeligt i det vanvidstenderende begær. Og understreges af, at de bliver til klovne, når de dør! Og dør gør de – i mødet med Lulu. Men heller ikke der stopper det i den mandsdominerede teaterverden, for selv med døds- eller klovnemaske vender nogle af dem tilbage og får hævn over Lulu.

”Man kunne skrive en interessant opera om Lulu,” siger en af elskerne, komponisten Alwa (Bergs alter ego), og i denne meta-stil har den norske succesinstruktør Stefan Herheim lagt op til en særdeles modnet kønsdebat med adresse i underholdningsbranchen. Det var på opfordring fra operachef Kasper Holten, at han i 2010 iscenesatte ’Lulu’ for første gang, og levede op til sit provo-rygte ved at strippe både kvindekroppe, mandepsyker og teaterkulisser.

Herheims ’Lulu’ er på alle måder vild og voldsom. Dramatisk, visuelt og musikalsk tolvtonesprog, der udfordrer aktører som publikum. Farver, energi og humor pepper den indimellem halvtunge musik op, og enhver chance for kønsdrift udnyttes optimalt.

Det er ret krævende at holde styr på det forrygende persongalleri og deres roller. Især når handlingen også sprutter af metaforer og referencer, som i øjeblikke støjer og fjerner fokus. Men det er en del af Herheims stil – han elsker at trække tæppet væk under publikum. Chokere, forvirre og overraske. Det gør han så storartet. Særligt i første akt rykker grænserne – med eksempelvis nøgenscenen, der vrikker mellem levende og døde, og hvorefter vi straks inviteres ind bag scenen af den døde. Hvor flere har gang i at orkestrere død.

Dramaet går en anelse i selvsving midt i anden akt, hvor atletens show keder, og man savner Lulus scenemagi. Men så afrundes der med Alwas herligt sarkastiske følesang om Lulus kropsdele som musiktoner – der meget billedligt ender med hans hoved mellem hendes ben. Her i Herheims vision dog hendes skelet, hvilket forflader pointen noget.

Det mest banale rammer desværre også Lulu med replikken: ”Jeg sælger ikke det eneste, der er mit”. Så mindes man om, at operaen er skrevet i starten af 1930erne, og at Berg var nærmest krakilsk med nedskrevne instrukser for opførelse. Berg nåede ikke at færdiggøre tredje akt inden sin død, og grundet hans enkes forhalinger – der også kunne skrives en hel opera om – blev den sidste akt først i 1979 færdigkonstrueret efter Bergs noter. Herheims opsætning rummer dog en nyere komposition af tyske Eberhard Kloke, og man tænker unægtelig, om klichereplikken ikke kunne glide med på den opdatering.

For ’Lulu’ virker ellers ganske moderne og frisk i sit udtryk af lige dele seksuel vanvidstragedie og vanvittig sexkomedie, der drejer kvindelige og mandelige perspektiver. Det sidste offer har en pointe. Ligeså den væltede papkulisse. Teaterdramaet smitter af på virkeligheden – og omvendt. Og man er en klovn, hvis man ikke fatter sine selvdestruktive drifter!

Mest læste

seneste
scene

Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
tick, tick... Boom
5.04

Malmö Stadsteater
Matador
4.02

Falkonersalen

seneste
film

Past Lives
4.02

Celine Song
Jeg er morderen!
5.04

François Ozon
Håndtering af udøde
4.02

Thea Hvistendahl
Dream Scenario
4.02

Kristoffer Borgli
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling