Rejseholdet - det første mord

Med ‘Rejseholdet - det første mord’ vender Christoffer Boe tilbage til krimigenren og det gør han med en historisk interessant og stilistisk flot film om Danmarks svar på FBI. 

Siger man Rejseholdet tænker de fleste på DRs tv-serie - muligvis den første fra 1983-85, men højst sandsynligt oftes på versionen fra 2000-2004, der modsat første forsøg, blev en kæmpe seersucces og gjorde Mads Mikkelsen, Lars Brygmann og resten af castet Danmarksberømte. I sidstnævnte hentede man inspiration fra rigtige drabssager, det er ikke tilfældet med spillefilmen som er baseret på Jacob Jonias krimi ‘Den yderste grænse’ (2023). Til gengæld er filmens hovedperson, Otto Himmelstrup, en historisk korrekt karakter og var den første leder af Rigspolitiets Rejsehold.

Året er 1927, Danmark er plaget af en række påsatte brande og forsikringsselskaberne er i oprør. De financierer en særlig eliteenhed hos politiet kaldet Rejseholdet, ledet af Otto Himmelstrup (Alex Høgh Andersen) - en ung og ambitiøs politimand. Sammen med sine nærmeste allierede, samt den tekniske ekspert PR (Nicolaj Kopernikus) og sekretæren Camilla (Mathilde Arcel), der gerne vil være detektiv som de andre, sendes Himmelstrup til den fremadstormende industriby Esbjerg, da endnu en påsat brand denne gang er gået ud over et sommerhus tilhørende byens borgmester. 

Alvoren stiger til nye højder, da brandtomten afslører et grusomt fund og Rejseholdet står pludselig med deres første mord. Trekløveret er under pres, for det er sidste chance for at bevise deres eksistens berettigelse og de modarbejdes både af byens førende familie, pressen og det lokale politi.

Filmen benytter sig i visse sekvenser af historisk arkivmateriale hvis dæmpede, kornede farver står i stærk kontrast til de stilistiske flotte billeder der toner frem som små mellemspil igennem hele filmen. Desværre afløser det ene mellemspil det andet og det føles meget hurtigt som unødvendigt fyld, der tilmed sender filmen forbi to timers mærket. 

‘Rejseholdet - det første mord’ er uden tvivl en ganske flot film, men der bruges alt for meget tid på stil og alt for lidt på selve historien. Otto Himmelstrup præsenteres fint fra begyndelsen som en mand med et dystert barndomstraume i bagagen, da vi ser hvordan han som dreng mister sin svagelige lillebror og moren kaster skylden for broderens død på Otto. Skylden tynger ham stadig som voksen og lægger sig som en skygge over ham fra tid til anden - dog ikke altid lige overbevisende. 

Det samme gælder byens tilsyneladende magtfulde forretningskvinde Lise Faber (Katrine Greis-Rosenthal) - en kvinde ingen tør komme på tværs, bliver der fortalt. Der er et kort glimt af et grænseoverskridende jetsetliv, men der dykkes ikke ned i det for at give karakteren og historien den rette tyngde. Og det bliver desværre filmens svage punkt, at fortællingen igen og igen bliver for overfladisk. Alt i alt er der for meget stil og for lidt substans.