pixel

Pigen fra Vesten

  • Operaen
  • premiere 10. november 2017
  • 3

Fakta

OPERA

10. november 2017 – 20. januar 2018

Operaen

At hun benævnes pige og ikke kvinde er i sig selv en indikator for nogle af de disharmoniske elementer her. For denne titelrolle er kendt som en af de få uafhængige, handlekraftige heltinder hos Puccini, der ellers i sine største værker bidrager glødende til operatraditionen om tragisk kærlighed og død for de kvindelige hovedroller.

Navnet er Minnie, og der er åbenlys divergens i fremstillingen af hende. Ann Petersen er oprindeligt castet som den stærke, lidt maskuline version, men da hun er sygemeldt, har man fundet en noget anden type i den bulgarske sopran Svetla Vassileva. Som titlen, navnet og en af hendes replikker lyder: ”At jeg er så lille, at jeg skal løftes op-op-op til stjernerne, til dig.”

På den ene side opfører hun sig så sejt som mændene omkring hende – pistolsvingende og pokersnydende – og på den anden side også mændenes største støtte og ven, som de fleste af dem er småforelsket i. Men hun har hverken givet en dans eller et kys til et eneste hankøn, trods hun er omgivet af dem hver dag som barejer. Alligevel falder hun for den første, der byder op til dans: Den fremmede Johnson (Niels Jørgen Riis), som alle så snart vil klynge op som forbryder.

Musikken er særdeles passioneret, på den overdrevne vis, der i nogle passager nærmer sig wagnerske brag, men mestendels snerter mod amerikansk musicalskvalder. Western-tonerne forfører herligt, men de marchagtige tiltag irriterer og spiller slet ikke med de asiatiske. Sangerne kæmper også lidt med de pludselige skift i stemmeleje, og med musikvolumenen ender det indimellem i skingre skrål. Generelt mangler der mindeværdige arier for de krævende tenor- og sopranpartier, som altid findes i Puccinis regi.

Her er kun korte passager af ro, trods lidenskaben svælges der ikke i følsomme øjeblikke, der skal bare power på. Eksempelvis gjalder orkestret igennem for vildt, da Minnie endelig får sit første kys, og ja, det er da stort, men det er hverken langt, lidenskabeligt eller lækkert – og bør ikke overgå det dramatiske højdepunkt i slutningen. 

I hvert fald er der ingen tvivl om hvor inspirationen til ’The Phantom of the Opera’ kommer fra, her er tydeligt noder Andrew Lloyd Webber har rippet til sin operapastiche (og betalt til Puccini-arvtagerne). Andre steder lyder der ’Madama Butterfly’-agtige toner, hvilket kunne hænge sammen med at ’Pigen fra Vesten’ er baseret på samme skuespilforfatter, amerikanske David Belasco.

Librettoen er heller ikke det mest elegante, men det kan miljøet selvfølgelig forklare: Gæstearbejdere, baratmosfære, trailer white trash, landevejsrøvere og Minnie, der kun har fået for 30 dollars uddannelse. Men mest af alt er problemet følelserne, man ikke rigtig mærker for disse outcasts. Det bliver enten for fjollet, dumt, modstridigt eller bombastisk, når noget skal formidles.

Den oprindelige libretto afspejler temaet om Det Vilde Vestens nye, uudforskede land med udsigt til guld og lykke. Opdateringen til nutiden er lidt sær, men rammer i startpræsentationens herrehørm hjemlængslen og det ukendte i det nye land. Men der er bare ikke den samme nerve i at arbejde i metrodybet som at være med ved grænsesøgning og udforskning af nyt land, ligesom lovløshed og straf har helt andre rammer nu.

’Pigen fra Vesten’ er en mandsdomineret opera – som instruktør Christoffer Berdal og scenograf Palle Steen Christensen fastholder i denne opsætning – og man savner mere moderne kvindelig kant og styrke hos Minnie. Det er desværre ikke kvindelist hun vinder på, men at tale på mændenes præmisser, til logikken og retfærdigheden i deres relation. Og når de elskende i slutningen går sammen mod lyset, indsnævres det – ganske filmisk zoomagtigt – som den ramme, der nu engang er for deres lykke: Han er stadig efterlyst, og hun er nu hans med-outlaw.

Så godtnok overlever Minnie og får sin kærlighed, men hun ofrer sig stadig for manden, som i så mange andre operaer, og må rejse fra hjem, ejendele og måske land. Så spørgsmålet er om hun er lykkeligere end de andre Puccini-heltinder, og om det ikke først er nu hendes rejse som den stærke Kvinde fra Vesten starter. 

Mest læste

kommentarer

seneste
scene

En historie om vold
5.04

Aveny-T
Mens vi venter på Godot
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Come Fly Away
6

Det Kongelige Teater
Brøgger
5.04

Republique
Reflections on Bowie
5.04

Prøvehallen

seneste
film

Antebellum
4.02

Gerard Bush, Christopher Renz
The King of Staten Island
5.04

Judd Apatow
La Belle Époque
4.02

Nicolas Bedos