pixel

Rune Klan: Håbefuld

  • Det Kongelige Teater
  • premiere 30. januar 2020
  • 4.02

Rune Klan-Håbefuld

Fakta

COMEDY/TRYLLE SHOW

30. januar – 8. februar, derefter turne til 20. maj 2020

Det Kongelige Teater, Gamle Scene

Dit første minde? Den tilstedeværelse, det kræver at finde den første følelse, det første billede, oplevelsen, historien og læringen, er en stor del af de håbefulde input Rune Klan spreder med sit nye show. 

Det siges at man først husker noget fra 4-5-6 årsalderen, så det er Klan ved at forberede sig på med den søn han og viven har adopteret fra Sydafrika. En otte år lang proces, som han meget rørende og sjovt tryllede sig gennem i sit sidste show ’Barnløs’. Fortsættelsen ’Håbefuld’ er næsten ligeså velskabt og legesyg, selvom trylleriet er tonet ned og mindre indflettet i temaerne.  

I vanlig Klan-stil er der fuld skrue på hjemmebyggede rekvisitter, men det bliver lidt ensformigt med de mange tegnede papfigurer og folde-ud-scenarier. Dybt sej og fascinerende er derimod DNA-spiralen, og man glemmer næsten den fine forklaring, der skal understøtte teorierne om arv og miljø i personlighedsdannelsen.

Lidt for sær er et rodet tudse-eksperiment, der ender i froggy-style, stiv sputnik og hoveskud; og professorterning bliver bare aldrig interessant (for mig), heller ikke med nyt navn eller ny rekord-løsning. Det er de personlige historier, der rykker noget.

Det klassiske greb i stand-up, callback, bruges smart nok til at bygge følelserne op omkring kultur, minder, dannelse, udfordring, uskyld med mere. En barndomshistorie, der ikke skal afsløres her, men lyt, lær og nyd – sådan en slags oplevelse bør vi alle have.

Den unikke sammensætning i Klan-shows er blevet mere moden, og bæres nu primært af den gode fortælling, som Rune leverer engageret, troværdigt og med en del rørende øjeblikke. Her er det faderrollen, der giver mest på følelseskontoen. Hans egen spejlet i sin fars. En bevægende historie om fravær og nærvær, sorg og håb, der samles i en Anne Linnet-sang, som vi alle er med på.

Forældrerollens udvikling fører nogle gyldne grin og påtrængende pointer med sig, især når indadvendthed bliver til udadvendthed i vores moderne terapi-følsomhed. Runes rant om mindfulness, tydelig taleforståelse og tilste/ædighed (fritolkning af tilstedeværelse) er uforglemmelig, og den rammer netop det bløde punkt i debatten om ”for fraværende, eller for nærværende.”

”Du ved det sikkert allerinderst inde…” Ordene klinger stadig til eftertanke, for det er det Rune Klan gør så fint og ærligt: Griber hjerteligt i emner, vi kan genkende og bekræfte os selv i. Måske ved vi godt noget af det han siger – inderst inde – men det er godt at blive mindet om det. Det første minde, og de efterfølgende, nye som gamle, der bliver ved med at dukke op gennem livet og skabe os som mennesker. Og ikke mindst dem, der gør os håbefulde!

Mest læste

kommentarer

seneste
scene

seneste
film

Krudttønden
4.02

Ole Christian Madsen
The Gentlemen
4.02

Guy Ritchie
Aretha Franklin-Amazing Grace
5.04

Sydney Pollack, Alan Elliott