Rune Klan: Idiot

Hvis der er nogen, der definitivt ikke er idiot - så er det Rune Klan! Men det er en fed showtitel - og et fedt billede, der associerer det showet centrerer sig omkring: Alle de tanker der suser rundt i hovedet på os mennesker, når vi skal udvikle os.

Showet kunne hedde valg, men det gider man jo ikke kalde et show. Valget er svært nok i forvejen. Og dermed følger Rune Klan tæt i hælene på sit sidste show ’Tvivl’ - for det at skulle træffe store beslutninger skaber en masse tvivl, skepsis og usikkerhed. 

For hvordan ved man hvad det rigtige er? Og hvis man ved hvad det rigtige er, hvorfor gør man det så ikke? Her kommer pligtspørgsmålet, og vildrede om intentionen versus resultatet. Kasseinddelingen som trylleri med stablede byggeæsker, der åbner for filosofi med Platon og Aristoteles. For det gode kan ikke eksistere uden det dårlige… siges det. Og som Rune husker os på: Det mærkes med det samme når man har truffet et dårligt valg.

Selv Dalai Lama har prøvet det - eksempelvis for et par år siden, da han bad en lille dreng om at sutte på hans tunge. Men han mener faktisk bare at man kan se det smukke i alt og alle. Rune har også prøvet, at være den bedste version af sig selv - og siger så pænt han kan (med Chris MacDonald-accent) at der bare er for meget selvrealisering, der går over gevind. 

Det rammer plet, og genkendeligt, når han ræsonnere over at folk der har fundet sig selv, ofte er ret irriterende. De taler på ind- og udåndinger, lever i nuet (uden fortidens erfaringer og fremtidens forventninger), og alt er nærvær og åh-så dejligt, åh-så fantastisk. De er, populært sagt, blevet en anden. Det er Rune også efter han rejste alene til Spanien - for at finde sig selv - og købte røde fløjlsbukser. 

Var det et godt eller dårligt valg? Som altid udfordrer Klan vores tankebaner, når han slynger spørgsmål ud i salen - også når han søger råd hos publikum. For når man skal træffe store beslutninger, så vælter det oftest ind med alle mulige (og umulige) livsfaktorer og livsvalg, som man kan blive i tvivl om. Og så er det godt med en kæmpestor opslagstavle med store og små noter, som alle kan tænke over.

Han fortæller levende og tryller legende - med charme og enkelhed, der imponerer - og interaktionen med publikum er så naturlig som altid. Det er sjovt at se hans reaktioner på de bud publikum har til forbilleder af mænd der er blevet fædre i en høj alder, eller forundringen over forslag til at finde sig selv, når man ikke ved hvor man skal lede. 

Indimellem fletter Klan vellykket trylleriet ind i fortællingen. Som da de tre kugler i en skål igen-igen-igen bekræfter frustrationen i at noget bør være på en bestemt måde, men ikke er det. Eller en leg med mønter bliver pustet op til uretfærdighed - og en ret overraskende finale. Ganske enkelt og uforudsigeligt.

Det er altid insigtsfuldt og medrivende når Rune fortæller, og der er altid små, særlige overraskelser i den private afdeling. Og selvom de fleste nok kender hans valg i denne omgang, så er det stadig en relevant og rørende fortælling om hvordan det lykkedes. Ørkensvampen er mildest talt vild, og sæduheldet er fornøjeligt pinagtigt - og så toppes det lige med konens tendens til at hviske på de forkerte ord. 

Klans ’Idiot’ er bare åben, ærlig og ægte, og han er uden tvivl landets mest sympatiske komiker. Så afbalanceret, og nærmest uprætentiøs. Vi har brug for komikere som Rune Klan, og han er ofte mit valg når jeg skal vælge comedy show. Og ja, det er først til sidst man forstår meningen med showets titel - på den der charmerende underspillede Klan-facon, der iøvrigt sender idiot-joken videre til en kollega (der også er et af mine topvalg).