pixel

Skal, skal ikke

  • Luke Greenfield
  • 1.02

Fakta

KOMEDIE
Premiere 7. juni

Bryllupskomedien ’Skal, skal ikke’ berører store emner som kærlighed, troskab og ikke mindst ægteskab. Kun for til sidst at kaste det hele op i luften som en ubundet bryllupsbuket, hvor blomsterne flyver til alle sider.

For godt 10 år siden blev Kate Hudson beskrevet som Hollywoods nye darling. Flere førende amerikanske aviser mente af det var Kate & Kate’s årti med henvisning til Hudson og Winslet. Tja, de fik ret med Kate Winslet. Men Kate Hudson sætter med sin store aktie i ’Skal, skal ikke’ en tyk streg under, at hun i hvert fald ikke skal betegne sig selv som nogen stor skuespiller.

I den såkaldte komedie ’Skal, skal ikke' møder vi hende som Darcy, som er meget (meget!) selvretfærdig af natur. Hun er ikke nær så kvik som sin bedste veninde Rachel (Ginnifer Goodwin), der er advokat og som det meste af historien handler om.

Til gengæld har Darcy scoret Rachels store kærlighed i form af Dex (Colin Egglesfield). Nu skal de giftes. Men det kan selvfølgelig skabe forviklinger, når Dex pludselig opdager, at Rachel altid har været vild med ham – og han med hende!

’Skal, skal ikke’ er seneste eksempel på, hvor ringe de komedier, der bliver pumpet ud i de danske biografer, kan være. Filmen er usjov, uvidende og derfor naturligvis også uinteressant. Ingen tvivl om at instruktør Luke Greenfield har noget han gerne vil sige om kærlighed og forviklinger, men den måde, han gør det det på med sin nyeste film, er så tåkrummende pinlig, at man ofte tror, filmen er en ren parodi.

Faktisk virker det som om ’Skal, skal ikke’ i store perioder er et remake af den underholdende Juliette Binoche- og Steve Carell-film ’Dan in Real Life” – blot med den undtagelse at 'Skal, skal ikke’ slet ikke er underholdende eller har én eneste troværdig figur.

I stedet er det en patetisk film om kvinder, der har haft mange chancer for kærlighed men har spildt dem alle, for kun at blive ved med at trække sagesløse mænd ind til sig og smide dem væk igen.

Alt dette gør ’Skal, skal ikke’ til en visnet brudebuket, ingen burde have lyst til at gribe.

Mest læste

seneste
film

Sommerbogen
3

Charlie McDowell
Riefenstahl
5.04

Andres Veiel
Goodfellas
5.04

Martin Scorsese
Wild Diamond
4.02

Agathe Riedinger
Det skjulte
3

Joachim Lafosse
Black Bag
4.02

Steven Soderbergh

seneste
scene

Nemo
3

Sort/Hvid
Den store Gatsby
4.02

Operaen
Feberen
5.04

Skuespilhuset
Les Misérables
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling