The Sessions

’The Sessions’ kunne meget let være blevet kvalmende sentimental og have fokuseret på, hvor ond skæbnen kan være. Og i en traditionel Hollywood-film var det sikkert også sket. Men sådan er ’The Sessions’ ikke og heldigvis for det.

En mand, der må tilbringe det meste af sit liv i en jernlunge, totalt afhængig af hjælp til alt, er ellers ikke lige det mest oplagte omdrejningspunkt i, hvad der grundlæggende er en ret upbeat og optimistisk film.

Ikke desto mindre har ’The Sessions’ alt det, som amerikanske indie-film har, når de er bedst: En interessant historie med en lidt skæv indgangsvinkel og en gennemgående humoristisk tone. Og så skader det selvfølgelig heller ikke, at alle roller er perfekt besat med fantastiske (og ikke nødvendigvis superkendte) skuespillere.

Som barn blev Mark O´Brien (John Hawkes) ramt af polio og siden har han ikke været i stand til at bevæge sig. Han tilbringer kun få timer om dagen uden for jernlungen, hvor en af hans assistenter kører ham rundt på en hospitalsbåre. Det har dog ikke forhindret Mark i at gennemføre en universitetsuddannelse og han skriver også artikler og digte, selvom han ikke kan bruge sine hænder.

Som 38-årig beslutter Mark sig for, at han vil prøve at have sex og til det formål hyrer han sexterapeuten Cheryl (Helen Hunt). Forinden har Mark, som er troende katolik, dog først konsulteret sin præst (spillet af William H. Macy), der har givet ham kirkens tilladelse til ”projektet”.

’The Sessions’ er en sand historie og filmen er baseret på artiklen 'On Seeing a Sex Surrogate', som indeholder virkelighedens Mark O´Briens egen beskrivelse af møderne med Cheryl og ikke mindst de følelsesmæssige ting, det udløste. Filmens titel henviser til de møder, Mark og Cheryl har, hvor de gradvist når længere og længere hen mod målet: At Mark kan gennemføre et samleje.

For at undgå misforståelser: I ’The Sessions’ bliver der talt en del om sex, men den er langt fra pornografisk. Og at kalde den en decideret feel-good film er nok at overdrive en anelse.

Men jeg kan kun anbefale, at man giver The Sessions en chance – ikke mindst fordi skuespilpræstationerne er så fænomenale. John Hawkes og Helen Hunt har i øvrigt begge lige vundet en Independent Spirit Award (indiefilmenes Oscar) for deres præstationer.

Og det er i den grad fortjent.