Life of Pi

Tro kan flytte bjerge. Den canadiske forfatter Yan Martel skrev bestselleren ’Life of Pi’ på det udsagn. Instruktør Ang Lee har også haft troen i orden, da han, efter ti år og adskillige andre navne, overtog filmatiseringen af Pi's vidunderlige eventyr. Det umulige projekt endte hos den rette.

Den unge mand Pi Patel (Suraj Sharma) bor med sin familie i Indien. De ejer en zoologisk have, men må emigrere til Canada. De drager af sted med dyrene på et fragtskib for at sælge dem i USA. De når dog ikke langt, for et frygteligt uvejr forårsager, at skibet forliser og tager livet af alle om bord.

Alle undtagen Pi og en bengalsk tiger. De to uforenelige størrelser rejser nu over Stillehavet i en redningsbåd. Pi trodser fødekæden og nægter at lade sig underkaste den frygtindgydende, stærkt overlegne tiger. De får et bemærkelsesværdigt forhold. Hvordan Pi overlever, er en gåde der løses for øjnene af publikum.

Det hele fortælles af den voksne Pi (Irrfan Khan), til en forfatter (Rafe Spall) som vil forvandle hans historie til en roman. Om hans beretning er fortalt i symbolsk eller realistisk forstand er ikke indlysende. Der er mange perspektiver og en befriende mangel på rene linjer, der giver stof til eftertanke.

Filmen er fortalt i 3D, og den tredje dimension er nærmest uundværlig i den ’Den Blå Planet’-agtige fremstilling af Stillehavet og dets dyreliv.

Skulle man have haft en dårlig oplevelse med 3D, er dette filmen der kan rette op på utilfredsheden. Her er ingen hovedpine og ingen kvalme, men skønhed.

Det kan anbefales at besøge dette eksotiske univers, hvor der ikke er brug for at sætte lighedstegn mellem virkelighed, sandhed og fornuft. Det handler ikke om, hvad der er muligt, eller hvad der skrevet i stjernerne. Det handler om at tage skæbnen i egen hånd og forstå kraften bag en god historie.