Sommerbogen

Det bliver lidt for hyggeligt og komfortabelt i amerikansk-britiske Charlie McDowells filmatisering af Tove Janssons bog. Jansson, der primært er kendt for sine fortællinger om Mumitroldene, skrev flere noveller, essays og romaner for voksne heriblandt 'sommerbogen' - om tre generationer der tilbringer sommeren sammen i den finske skærgård efter et dødsfald.

Omstændighederne bliver aldrig udpenslet, men 9-årige Sophia (Emily Matthews) har fornyligt mistet sin mor og sammen med sin far (Anders Danielsen Lie), der stadig bærer på sorgen, tilbringer de sommeren med farmor (Glenn Close) i familiens primitive hytte på en uberørt lille ø.

Faren holder sig mest for sig selv. Han arbejder med illustrationer til en bog og han planter og sår blomster og et træ til minde om sin elskede. Alt imens tilbringer Sophia og farmor tid sammen. De taler om naturen og livet, som er ved at rinde ud for den aldrende dame. Det er iøvrigt et ganske uvant syn at se Glenn Close som en dårligt gående bedstemor der synger på sidste vers, selvom hun faktisk nærmer sig de 80 år.

Det er en fortælling om forskellige livsfaser, om sorg og om naturen som et helende element. Naturen får lov at fylde rigtig meget og det er både smukt og magisk at se på, takket være den norske (danskboende) filmfotograf Sturla Brandth Grøvlens poetiske billeder. De akkompagneres af polske Hania Ranis stemningsfulde musik, som indimellem dog fylder lidt for meget, som om den forsøger at kompenserer for de manglende følelser fra bogen.

Mens rulleteksterne glider over lærredet, ses private filmoptagelser af Tove Jansson ved huset hun og livspartner Tuulikki Pietilä byggede i 1963 på øen Klovharun langt ude i den finske skærgård. Huset blev deres hjem hver sommer de næste tredive år og inspirationskilde til 'Sommerbogen'. Forhåbentlig gør det publikum nysgerrig efter at læse det litterære forlæg, der rummer en mørk og melankolsk stemning, som filmen slet ikke formår at udtrykke. Men selvom der er fine øjeblikke, bliver det alt i alt lidt for pænt, lidt kedeligt og måske også lidt for langt fra Jansson, hvis bog muligvis bare skulle have fået lov til at stå alene.