Alkoholforbud og transformation skal redde Christianshavns Torv
LA-kandidat til Borgerrepræsentationen har fået nok af kaos, larm, vold og tyveri på Christianshavns knudepunkt.
- Kandidat til BR for Liberal Alliance
- 03sep2025
Henover en årrække er de sociale problemer og den utryghedsskabende adfærd på Christianshavns Torv eskaleret.
Der råbes, spilles høj musik fra medbragte højtalere, og området flyder med øl, urin, bræk og cigaretskodder.
På stort set daglig basis er der udrykning med blå blink til støj, vold og tyveri — alene i år er det sket omkring 85 gange. Hertil kommer Sociolancen, gademedarbejdere og frivillige indsatser.
Som byboere accepterer vi en højere grad af støj og uro. De fleste er ikke generet af fem mennesker, der drikker en øl på en bænk.
Men når vi taler om 30-40 mennesker, der skaber kaos, er grænsen for længst overskredet.
Hverdagslivet sat ud af spil
Som beboer oplever jeg situationen tæt på. Jeg har selv måttet gribe ind i optræk til slagsmål, og jeg ved, at mange andre christianshavnere gør det samme.
Vi forsøger i fællesskab at tage ansvar — og vi bakker op om de positive tiltag: blomsterkasser, live-musik, Riccos kaffebar mv.
Men det er langt fra nok. Torvet er blevet en magnet for socialt udsatte og misbrugere, som ofte kommer fra andre kommuner. Her kan de feste uforstyrret døgnet rundt.
Konsekvenserne er alvorlige: en kvinde er blevet voldtaget ved højlys dag, unge bliver overfaldet, og selv hunde bliver sparket efter. Situationen er ude af kontrol.
Politikerne triller tommelfingre
Mange velmenende tiltag er forsøgt, men effekten udebliver.
En foranalyse af en ny indretning af torvet blev vedtaget i byens budget for 2025. Men i august besluttede forligspartierne på rådhuset at omdisponere midlerne til et “større og mere kvalificeret projekt for indretning og drift af udsatte byrum”.
I praksis betyder det, at foranalysen er blevet skrottet, og konkrete ændringer på Torvet har lange udsigter.
Netop nu, hvor Torvegade er under renovering, kunne det have været et oplagt tidspunkt at ændre de fysiske rammer.
Vi ved allerede nok
Det er svært at forstå, hvorfor forvaltningen virker så rådvilde.
Allerede i 2010 udgav Socialministeriet rapporten 'Byen som dagligstue?', som netop handlede om byfornyelse med plads til socialt udsatte — med eksempler fra bl.a. Enghave Plads, Rødegårdsparken og Sumpen.
Københavns Kommune har altså rigelig erfaring med at håndtere indretning af udsatte byrum. Alligevel virker det som om, både forvaltning og politikere lider af berøringsangst.
Selvfølgelig skal der være plads til socialt udsatte. Men det er ikke det samme som, at vi skal acceptere enhver adfærd eller tillade, at én gruppe bliver så dominerende, at de fordriver alle andre.
Torvet trækker udsatte længere ned
Grupperingerne på Torvet kaldes ofte “drikkefællesskaber”.
Det, vi ser, er et negativt fællesskab, der trækker mennesker længere ned i misbrug og marginalisering.
Christianshavns Torv er blevet et sort hul midt i byen, hvor især grønlændere og udenlandske hjemløse bliver suget ind — sidstnævnte ofte med tilknytning til organiseret kriminalitet. Det må håndteres med loven i hånden.
Mange af de involverede har faktisk et hjem. Hvis de i stedet sidder dér, ender de ikke nødvendigvis med at få det bedre — men de ender heller ikke med at dominere et centralt byrum til skade for naboer og byliv.
Jeg vil tro, at det ligefrem bliver lettere for socialarbejdere at nå dem, som reelt ønsker hjælp, når de ikke er fanget ind i torvets skadelige dynamik.
Transformation og forbud mod alkohol
Jeg ser to nødvendige skridt:
Hvordan Christianshavns centrum transformerede sig fra fængselsplads til pusterum ved siden af seks-sporet trafikåre. Og hvordan den måske går en mere rolig fremtid i møde.
1. Et midlertidigt eller permanent forbud mod alkoholindtagelse på torvet
Jeg er normalt ikke tilhænger af forbud, men her er situationen så alvorlig, at det kan være nødvendigt. Politiet har tidligere afvist at kunne administrere et forbud med henvisning til ressourcer. Men hvor mange ressourcer bruger de på de nuværende udrykninger? Med et politisk pres fra Rådhuset bør en løsning kunne findes.
2. En fysisk transformation af Torvet
Den første prioritet må være en udskiftning af den nuværende belægning. Chaussestenenes mellemrum fungerer som en svamp for øl, bræk og affald. Et jævnt, flisebelagt underlag vil være lettere at holde rent og indbydende.
Anden prioritet: cykelparkering. Kapaciteten er for presset, og metroens kælderudgang i Dronningensgade kunne åbnes for cykler. Oprydning af efterladte cykler skal ske hyppigere.
Derudover bør øvrige ændringer ske i tæt dialog med stadeholdere og torvets brugere.
Med en kombination af et alkoholforbud og en fysisk transformation kan vi genskabe torvet som et åbent, trygt og smukt byrum, hvor både christianshavnere og besøgende kan opholde sig.
Det kræver politisk mod at handle — nu.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
