pixel

Old School: Christians­havns Torvs historie

Hvordan Christianshavns centrum transformerede sig fra fængselsplads til pusterum ved siden af seks-sporet trafikåre. Og hvordan den måske går en mere rolig fremtid i møde.

Christianshavn Torv 1920

Den var helt fra starten anlagt og tænkt som den nye bydels naturlige centrum — men meget hurtigt blev den også centrum for forvarring af byens mere besværlige elementer.

Igennem årene har både ny bebyggelse og den i dag svært trafikerede Torvegade spist af pladsen, men en lidt mere fredelig fremtid kan være i vente for det, der er tilbage af Christianshavns Torv. 

1590

Hele det område vi i dag kender som Christianshavn er intet andet end et sumpet pitstop for grøntsagssælgende amar’kanere på vej til hovedstaden.

Området er groft sagt en stendæmning, med vand på begge sider, der forbinder det afsides Amager med Kongens København.

1616

Den allestedsnærværende Christian 4. beslutter at inddæmme området og gøre det til en fæstningsby i eget navn — en bydel der skal beskytte København og flåden mod ydre fjender og fremme handelen.

Christian hiver en kanalvant hollandsk ingeniør til byen, og han tænker fra starten et kvadratisk torv ind i sin byplan. 

1623

Bastionerne, den indre kanal og befæstningen af den nye bydels vigtigste gader bliver anlagt i ekspresfart. Med i dette første ryk er også Christianshavns Torv der bliver placeret på områdets højeste punkt.

Christianshavn fungerer som delvis uafhængig købstad, indtil den i 1674 bliver indlemmet i København

1662

Grunden der i dag huser ’Lagkagehuset’ — der har givet navn til bagerkæden — står og skranter med kun ét sølle hus.

Frederik 3. overtager herligheden og indretter et børnehus — datidens svar på børnehjemmet. Det er derfor, den lille bro over kanalen ved siden af Christianshavns Torv i dag hedder Børnehusbroen.

Allerede efter et par år udvides klientellet i det nye hus imidlertid med forbrydere og ’tyvagtige og løsagtige kvinder’.  

1740

Man kan ligeså godt få noget ud af de kriminelle og forældreløse, tænker man, og lægger en stor tekstilindustri ind i fængslet, hvor børn og hærdede forbrydere knokler skulder ved skulder.

Udvidelsen indebærer, at man opfører en ny, stor bygning der i sin statelige, senbarokke stil helt kommer til at dominere Christianshavns Torv.

Hidtil havde Torvegade løbet midt over torvet, men den nye bygning opføres på den ene side af gaden, og dermed skrumper Christianshavns Torv også.  

1790

Fængslet skifter navn til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset og indlogerer nu ikke længere børn, men blander stadig fanger på kryds og tværs.

En af de mere farverige indsatte er guldhornstyven Niels Heidenreich der, helt atypisk for forholdene, nærmest får kæledæggestatus med eget lille værksted. 

Heidenreich sad i fængslet i 37 år for at have stjålet og omsmeltet nationalklenodierne.

1817

I bedste Hollywoodstil organiserer fangerne et fangeoprør ved hjælp af finurlige kodebreve.

Aktionen mislykkes dog totalt: Fangerne ender med at sætte ild på fængslet, og hovedbygningen nedbrænder. I alt 14 bagmænd bliver prompte henrettet.

Først i 1861-64 bygger byen en ny hovedfløj og forvandler den — klog af skade — til rent kvindefængsel. 

1930

Fremskridtet presser sig på i form af en ny Knippelsbro, og broens boulevard skal føres videre gennem Christianshavn.

Kvindefængslet ligger i vejen og ender med at vige pladsen for funkisbygningen ’Lagkagehuset’ med sine facadebånd i hvid og pastegul. 

Dét skaber dog røre blandt lokalbeboerne der ikke er meget for at slippe torvets afdæmpede særpræg — og som ikke er begejstrede for det massive nybyggeri.

1940

Ti år senere får Christianshavns Torv endnu en funkis­ejendom på hjørnet af torvet — hvor der i dag er en Super Brugsen.

Men denne gang er paraderne nede. Måske fordi ejendommen blandt andet skal huse den store Atlantic-biograf der kommer til at ligge og lyse op i bydelen gennem de mørke krigsår. 

2002

Christianshavns Torv kommer med på Københavns først metro-bølge.

Med sin placering mellem byens gamle centrum og lufthavnen er torvet et oplagt stop, og den nye station åbner for trapperne i 2002 — med forbindelse til både Kastrup, Ørestad og Vanløse via Indre By og Frederiksberg.   

2020

Christianshavns Torv anno 2020 er med sine nyere karréer kun en skygge af sig selv — set med renæssance-nostalgiske briller.

Men den brostensbelagte plads og de grønlandske skulpturer, som blev opstillet i 1930erne, er alligevel med til at skabe en vis intimitet i det ellers tæt trafikerede område. 

2035?

Det er ikke mindst den megen biltrafik på Torvegade, der i dag spiser en hel del af torvets byrumsmæssige kvaliteter.

Når og hvis en ny østlig ringvej er anlagt som en havnetunnel langs Amagers Østkyst, kan der dog blive lavet om på forholdene.

Vejdirektoratet har også Torvegade på programmet i sin vision for, hvad der skal ske i Indre By, hvis meget af dagens gennemkørende trafik skal omdirigeres til en ny tunnel.

Planerne er endnu løse, men i det seneste forslag arbejder man med en fremtidig Torvegade der er reduceret til én kørebane i hver retning — uden nogen svingbaner. I dag er der op til seks kørebaner på Torvegade, bus- og svingbaner medregnet.     

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling