pixel

Der kommer ingen arkitekt­konkurrence om 'Refshalebroen'

Københavns Kommune vil blive klog af skade og ikke havne i samme situation, som man gjorde med Inderhavnsbroen.

København skal have ny cykelbro over havnen til Refshaleøen.

Så meget stod klart sidste år, da Københavns Kommune både afsatte halvdelen af broens budget på 668 mio. kroner og blev enige med staten om, at de skulle betale den anden halvdel.    

Men der bliver — noget utraditionelt — ikke afholdt en konkurrence om, hvordan broen skal se ud.

Sidst Københavns Kommune byggede en bro over Inderhavnen — Inderhavnsbroen — kunne arkitektfirmaer fra hele verden byde ind i en konkurrence. Og i sidste ende vandt den nu velkendte 'kyssebro', tegnet af britiske Flint & Neill.

Den skandaleramte bro endte dog med at blive 3½ år forsinket og at koste de københavnske skatteydere 144 uforudsete millioner kroner — især på grund af tekniske udfordringer med den utraditionelle lukkemekanisme.

Alligevel skulle der i 2023 bruges yderligere 27 millioner skattekroner på at lave nødvendige reparationer af den kun syv år gamle bro.

Men hvis man er klog nok til at blive det, bliver man heldigvis klog af skade.

Når 'Refshalebroen' snart skal begynde at rejse sig af vandet, vil Københavns Kommune gerne undgå at havne i samme misere. Og derfor bliver proceduren denne gang anderledes end sidst.

Ingen suppedas

Den nye bro til Refshaleøen "vil komme alle københavnere til glæde, både i den nære hverdag med alt hvad det indebærer af funktionalitet, men også som et nyt og markant bygværk i København."

Sådan skriver embedsværket i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i et nyligt notat. Her klargør man dog også, at "driftserfaringer fra de øvrige oplukkelige broer i havnen, fx Inderhavnsbroen, skal bidrage til projektet."

Her har erfaringerne altså ikke udelt været gode, og derfor vil formgivningen af Refshalebroen "ske i samspil med afdækningen af de tekniske forudsætninger," som man formulerer det.

Og "det betyder også, at der ikke vil blive udskrevet en arkitektkonkurrence".

Med andre ord vil man altså ikke havne i en situation, hvor der tages politiske beslutninger, der måske er præget af æstetiske hensyn — for så senere at havne i en teknisk suppedas a la Inderhavnsbroen.

Det sker i erkendelse af, at Refshalebroen vil være endnu mere kompliceret at rejse end Inderhavnsbroen.

Hvor Inderhavnsbroen er 175 meter lang, så vil man skulle cykle 450 meter for at rejse fra Langelinie til Refshaleøen. 

Og hvor Inderhavnsbroen kan nøjes med et lille broåbningsfag, så skal det være meget større på Refshalebroen. 

Det skyldes, at skibe i krydstogts-klassen skal kunne komme ind til Nordre Toldbod og til kajen omkring Amaliehaven, der officielt hedder 'Larsens Plads'.

Flere bud på æstetik

Københavns Kommunes mål er kort sagt, at æstetik og teknik skal samarbejde på en måde, som gør det svært at køre en almindelig arkitektkonkurrence, hvor man til sidst kigger på fem forslag og så peger på det pæneste.

Der vil i stedet blive etableret et samarbejde med et på forhånd udvalgt 'team' af leverandører, der specifikt har erfaring med at udforme broer i en bymæssig kontekst og med at holde et skarpt øje på budgettet.

For stadig at holde noget politisk kontrol, vil team'et dog få til opgave at komme med flere bud på broens æstetiske udtryk, som så vil blive forelagt de københavnske politikere.

Men denne gang skal der altså gerne være et tættere samspil mellem arkitektur, ingeniør- og husholdningskunst.

Alle offentlige anlægsopgaver med budgetter over 40 mio. kroner skal lovmæssigt sendes i EU-udbud, og hvem der løber med opgaven, vides ikke endnu.

Det vides dog, at danske Dissing+Weitling har været en fast del af de teams, der har lavet det indledende analysearbejde. Og at samme Dissing+Weitling står bag adskillige brobyggerier over hele verden — fra Storebæltsbroen over Bryggebroen og Folehavens cykel- og gangbro til den kommende bro over Messina-strædet.

Så mon ikke, de byder ind på opgaven.     

Kommunen forventer at have forslagene til den nye bro klar i starten af 2028.

Og hvis alt går efter planen, vil de første cyklister kunne krydse vandet til Refshaleøen i 2032. 

Men det gør det jo som bekendt ikke altid.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Sigurd

Det lyder fornuftigt at overlade et vejprojekt til folk som ved noget om at bygge veje. Æstetik er vigtig, men aldrig på bekostning af funktion.

Måske får vi så endelig en bro, hvor der er tænkt på tilslutning i begge ender, før den bygges?

Måske får vi en bro som lader folk gå og cykle fra den ene side til den anden, uden hårnålesving?

Måske får vi en bro, hvor gelænderet ikke vinkles indad, så det brugbare areal bliver 10% smallere?

Ret beset er det jo i øvrigt udvælgelsen af vinderprojekterne, dvs de folk som sidder i bedømmelsesudvalget, som har været problemet og ikke arkitektkonkurrencerne som sådan.

Det er jo altså kommunen som har udvalgt det ene håbløst udformede projekt efter det andet, fordi en bro, af uransagelige årsager, ikke må ligne en bro.

Man kan dårligt fortænke arkitekter i at komme med lidt vel kreative forslag indimellem - det er jo kun sådan de kan blive anderkendte stjernearkitekter.

Prøv fx at Google hvordan Cykelslangebroen fremhæves som et arkitektonisk mesterværk - ingen nævner det livsfarlige kaos den har skabt i begge ender.
finn.breddam

Det generelle billede er vel, at vi siden 2006 har fået en masse rigtig fine cykelbroer - med mere eller mindre problematiske tilslutninger. Det sker mig bekendt aldrig med bilbroer. Jeg ved ikke præcis hvad årsagen er. Måske er tilslutningerne ikke en del af den opgave, der stilles? Jeg ved, at vinderforslaget om Lille Langebro faktisk kom med en gennemtænkt tilslutningsløsning på Islands Brygge-siden - men den blev fravalgt af kommunen. Det arbejder man stadig på at ordne. Der er et nyt design på vej.

Jeg har skrevet om tilslutningerne til Refshaleøen-forbindelsen i min redegørelse om muligheden for en cykeltunnel, https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/b770eefb-96bf-4398-84d7-c9d3c9f80e04/52eb9d33-f71a-48ca-92fa-1ee21a55ac91-bilag-9_0.pdf. Se side 43 og 57.

Tilslutningsproblemerne er ens for bro og tunnel, bortset fra at broløsningen skal tage højde for, at der vil opstå flere hundrede meter lange køer på cykelstierne.

En ide, der ikke står i teksten: Den dobbeltrettede cykelsti på broen bør fortsætte på sydsiden af Indiakaj helt ud til Ring 2, fordi næsten al biltrafikken går til Søndre Frihavn, altså mod nord. Rundkørslen kan erstattes af et lyskryds, der regulerer trafikken fra syd (det er næsten kun turistbusser).

Dermed kan man opnå et næsten uforstyrret flow af cykler. Når ellers broen er åben ....
finn.breddam

Det er grundlæggende fornuftigt at formgivningen af Refshalebroen skal "ske i samspil med afdækningen af de tekniske forudsætninger". Funktionen er vigtigere end formen - selv om formen er vigtig i et så centralt historisk område, lige foran Kastellet og den stakkels lille havfrue. (Og Inderhavnsbroen er jo altså også lidt af en klump, arkitekttegnet eller ej, lige foran det klassiske postkortmotiv Nyhavn - som næsten er blevet usynligt set fra Christianshavn.)

Men jeg bliver alvorligt bekymret, når forvaltningen bruger et så forførende, merkantilt sprogbrug: "Broen vil komme alle københavnere til glæde, både i den nære hverdag med alt hvad det indebærer af funktionalitet, men også som et nyt og

markant bygværk i København. "

Det er altså ikke normalt sprog i et embedsmandsnotat!? Hvad foregår her?

Realiteten er jo, at folk i praksis vil blive pissesure over at skulle stå og vente på cykelstien foran et rødt lys i 10--15 minutter. En gang i timen. Også i regnvejr, på vej til børnehaven og jobbet. Den bro kan blive en tragikomisk fiasko .... og Lynetteholm-projektet har ikke råd til den slags. Vi taler jo altså om hovedvejen til Lynetteholm! Og hvem gider bo bag ved sådan en barriere? Er det derfor, forvaltningen skruer PR-sproget på?

"alt hvad det indebærer af funktionalitet" - en barriere, der kan betyde, at havnen i løbet af fem-ti år vil blive tømt for sejlskibe. En tusindårig tradition kan gå hen og visne.

Og sejlerne, cyklisterne, lokaludvalget og Lynetteholm-planlæggerne har stadig ikke en gang fået et ordentligt svar på, hvorfor København ikke har villet undersøge muligheden for en tunnel, der løser alle de problemer. Det er helt uforståeligt.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling