pixel

Beast

  • Christoffer Boe
  • 5.04

Fakta

DRAMA
Premiere 17. november

Christoffer Boes nyeste film emmer af galskab, intelligens og skønhed. Eksplicitte billeder får en helt ny betydning, efter man har set ’Beast’, der ikke overlader noget til fantasien. Der bliver snittet, hakket og skåret i menneskerne. Og det på en foruroligende smuk og billedskøn måde.

Fofatteren Bruno (Nicolas Bro) og guldsmeden Maxine (Marijana Jankovic) bor sammen i en fashionabel lejlighed i den gamle, smukke Frederiksstad i det indre København. De var engang meget forelskede, men i dag lider Bruno af mindreværd og Maxine af kedsomhed. Derfor har hun da også fået sig en affære med en af parrets venner, spillet af Nikolaj Lie Kaas.

Vi har at gøre med tre skuespillere, der er gamle kendinge i Christoffer Boes film. Først Nikolaj Lie Kaas i ’Reconstruction’, hvor også Nicolas Bro medvirkede. Bro havde så hovedrollen i ’Offscreen’, og sidste år stjal frk. Jankovic billedet i den ellers stjernebesatte thriller ’Alting bliver godt igen’.

Det kan man mærke i ’Beast’, der er hamrende velspillet, men ikke har den enorme psykologiske dybde. Boe er en rammens fortæller. Han holder sig stringent til visuel æstetik frem for alt andet, hvilket giver ’Beast’ en ufatteligt flot ramme og fortælling.

Og så er der små snedige input, som når for eksempel den forrådte forfatter Bruno begynder at lide at uforklarlige mavekramper. Er han ved at dø – eller er han besat, nu hvor han er ved at udvikle sig til et rigtigt bæst overfor sin omverden? Det er nok ikke tilfældigt at ordene ”beast” og ”besat” består af de samme bogstaver.

Skuespillerne leverer varen. Endnu engang. Især Nicolas Broes figur er så vanvittig, at vi hvert eneste øjeblik forventer os, at se sindssygen komme væltende ud af Bruno. Det ene øjeblik er han smilende og ligefrem, for det næste øjeblik at fare frem for at gøre en ende på alt omkring sig. Det er mesterligt skuespil. Især scenerne overfor Nikolaj Lie Kaas er optimale.

Overordnet set er historien i filmen jo ret banal: Mand bliver mere og mere vanvittig af ikke at kunne finde ud af kærligheden. Egentlig ligger ’Beast’ i tråd med Boes debutfilm ’Reconstruction’, hvor handlingen var ligeså enkel: Mand møder kvinde, magi opstår.

I ’Beast’ er magien væk og derfor møder kvinden en anden mand, for igen at kunne blive fortryllet af livet. Men det er en farlig leg, når den tredje part ikke vil give helt slip.

Mest læste

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer
Jeanne du Barry
3

Maïwenn

seneste
scene

Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling