The Bling Ring

Med ’The Bling Ring’ viser Sofia Coppola, at hun aldrig kunne finde på at tage stilling. I hvert fald ikke i sine film.

I stedet udforsker Coppola den tomhed, som det moderne og velhavende liv giver. Helt i tråd med ’Somewhere’ og ’Lost In Translation’, men alligevel er ’The Bling Ring’ ganske anderledes. Historien er nemlig sand - og næsten for god til at være det.

Fem velhavende teenagere får den ide at bryde ind i kendissers Los Angeles-hjem og pynte sig med deres overforbrug af tøj, stiletter, smykker og champagne.

Det er så absolut en afsporet adfærd, men sådan udlægger Coppola slet ikke sine hovedpersoner. Tværtimod grundes fornemmelsen, at det er de unges forældre, de kendte mennesker eller sågar hele samfundet, den er ligeså rivende gal med.

Ligesom Coppolas tidligere film er ’The Bling Ring’ et dunkende spørgsmål til den verden, der er strandet i luksus: Hvor meget længere ud kan vi komme i jagten på berømmelse og anerkendelse, hvor meget vildere skal festen være?

Set i det lys virker filmen som en gave fra virkeligheden, fordi de unge mennesker lige præcis krydser alle de grænser, som den moderne verden trods alt stadig holder i hævd.

Sofia Coppola manifesterer sin status som en af vor tids mest interessante instruktører med denne øjenåbner om og for celebrity-generationen.

Selvom filmens stjerne er Emma Watson, er det kun unge, talentfulde Katie Chang, der holder sig fra at overspille i visse situationer. Men Coppolas film er intet mindre end fremragende og foruroligende, fordi den stiller spørgsmål, som den ikke selv svarer på.