pixel

Anmeldelser fra CPH PIX 2016

  • CPH PIX
  • premiere 7. november 2016
  • 4.02

Fakta

CPH PIX

27. oktober – 9.november 2016

Being 17/Quand on a 17 ans ****
Klassisk André Téchiné-coming of age-film. Med det lille tvist at udviklingen centreres om to unge fyres indbyrdes tiltrækning. Den ene småprovokerende, den anden ustadig – og med tendens til at ryge i totterne på hinanden. Téchinés underspillede stil fungerer perfekt her, hvor naturen ofte løfter deres følelser mere end de selv kan – fysisk og psykisk.

Saint George/São Jorge **
Meget langsomt og dystert drama, lige der hvor finanskrisen ramte Portugal allerhårdest. Alt omkring Jorge dunker top-testosteron, men hans bokseform har set bedre dage, fabriksjobbet er nedlagt, og kæresten vil flytte til Brasilien med sønnen. Så Jorges hjerte bløder – som de fyre han tæsker i sit nye job for de kyniske gældsfirmaer. 

Chevalier ***

37 ****

Old Stone/Lao Shi *****
Fremragende og knugende debut af kinesisk-canadiske Johnny Ma, der starter som et social- og moralkritisk drama og ender som en spiddende, mørk thriller. Med nallerne dybt ned i den kinesiske kynisme bag hit and run-ulykker. Taxichauffør Lao Shi påkører en motorcyklist og bringer ham til hospitalet, hvorefter han hænger på regningerne. For procedurerne er ikke overholdt, politi og forsikring forhaler sagen, og de pårørende holder sig væk. Hæderlighed koster dyrt i Kina, så gør som alle andre: Hit and run!

The Eremits/Die Einsiedler **
Stemningsfuld naturkraft med bærende potens af sten og sne. Sådan er den tyske farmfamilie her i de italienske alper, mildest talt distancerede. Døden hænger i krogene, ligesom i det stenbrud hvor sønnen arbejder. Alt for spinkel handling, mestendels på antydninger – som da en hel familietragedie beskrives på en sætning – og endnu færre følelser.

The Family Fang ***

A Copy of My Mind **

High-Rise ****
Overgearet (som det passer sig) J.G. Ballard-filmatisering, der rammer alle de syrede noder i 70ernes klassekamp og forbrugerhype. Den højtprofilerede bygning High-Rise (ambition) ender i det ultimative Low-Dive (moral), når festerne tiltager på grænseoverskridende og ødelæggende maner for at overgå alt og alle. Stortalentet Ben Wheatley har skabt en overvældende visuel fest, som man ville ønske man ikke deltog i, men med små hints som Portisheads 2015-version af ABBAs ’S.O.S.’ gør Wheatley det toprelevant.   

Sweet Dreams/Fai bei sogni ****
I maestro Marco Bellocchios vanligt langsomme fortællestil udfoldes et fint, sentimentalt drama om det største i ethvert italiensk drengehjerte: La mamma! Flashbacks til barndommen hvor Massimo mister sin mor og til ungdommen hvor han higer efter andres mødre, smelter glødende ind i nutiden hvor han spagt konfronterer den bestandige sorg. Skønne skuespilpræstationer: voksne som børn, italienske som franske – og et sælsomt valgt af skytsengel: Belphegor.

February ***
Dissonans og kulde dominerer dette gys om to piger på en katolsk kostskole, hvis livsbane krydses af en tredje ung pige i en parallelhistorie med ret søgt motivation og triggerpunkt. Gode tøsetyper, men alt for lidt karakterfordybelse. Og så behandles de djævelske kræfter alt for overfladisk.

Desierto ***
Så går den vilde grænsejagt. En lille flok mexicanere søger det frie lands muligheder, og straks fyger geværsalver om ørene på dem. Det ensporede fremmedhad personificeret i en indædt skarpskytte og hans snedige sporhund med dræberinstinkt. Stenhedt og nådesløst ørkenland med klipper, kaktusser og slanger nok til en livstid. Ganske simpelt, men rimelig effektivt actiondrama, hvor Gael García Bernal igen kører den hjem på charmen.

Copenhague – A Love Story *
Temmelig ligegyldig sondering af kærlighedens vilkår i København af canadiske Philippe Lesage, der også spiller sig selv i druk og røg med andre nye instruktører og skuespillere ved eget navn. Stamstedet er Jaguar Bodega, og dødvandet hersker i dialog, handling og karakterer. Ofte akavet, oftere banalt og oftest uinteressant. Eneste lyspunkt er Victoria Carmen Sonne – og Rudi Köhnkes kølige levering af denne kultreplik: ”Hvis man ta’r røven på nogen, så æder man deres hjerte.”

Shelley ****
Fint, minimalistisk thrillergys af debutanten Ali Abbasi, uddannet fra Den Danske Filmskole. Der er særdeles tæt og nervepirrende atmosfære i øko-skovsøhytten, når et dansk-norsk par hyrer en rumænsk hushjælp som rugemor. De fremragende præstationer af Ellen Dorrit Petersen og Cosmina Stratan afspejler frygtindgydende to sider af graviditeten, og babylykken er endnu mere skræmmende.

The Wailing/Goksung ****
Måske den vildeste film på årets festival. Sydkoreanske Na Hong-jin skaber igen topfed atmosfære, der mikser mysterie-action med hovsa-humor og bliver endnu mere intens når besættelser og forbandelser skal reddes ud. Klassiske koreanske dyder som øsregn, okkultisme og særligt madglæde flettes snildt ind i gyset, og shamanen og hans ritualer er superunderholdende på grænsen til vanvid.

Nocturama **
Altid fascinerende Bertrand Bonello kommer ikke helt i mål med sin hipster-provokation af en parisisk terroraktion, hvis formål bare beskrives som noget, der måtte ske. En samfunds- og livsstilskritik, der ender i en stank af overforbrug. Det må være ideen med verdens mest idiotiske flugtplan henlagt til et stormagasin. Det giver dog mere æstetisk værdi end starten, hvor man pinedød følger den lille bombeflok imens de går, går og går. Bonello vil sikkert gerne skabe et mørkt ramaskrig, men meningen fordufter med de unges patetiske idealer om at gøre en forskel.

Nina Forever **

Raw/Grave ***

Neon Bull/Boi Neon ****
Titlens tyr er hovedattraktionen ved dette vaquejada-show, som drager rundt i Nordeste-regionen i Brasilien. Den tidligere dokumentarist Gabriel Mascaro er både rå, sjov og rørende på denne hverdagsrejse med en broget flok nomader – med fokus på sin egen tyr, unge Iremar, hvis drøm er at designe sexet showtøj. Et hormonspruttende drama og et unikt indblik i en kultur, der muligvis er ved at uddø, efter et nyligt forbud mod vaquejada-shows.

The 9th Life of Louis Drax **

Perfect Strangers/Perfetti Sconosciuti ****

Like Crazy/La pazza gioia *****
Helt igennem vidunderligt italiensk komediedrama om to roomies fra en lukket institution på roadtrip. Der bliver rusket op i traumerne på forfriskende og uforudsigelig vis, for både lattermuskler og tårekanaler. Valeria Bruni Tedeschi er forrygende som hyperaktivt snakkechatol med luksusfortid og som hendes modpol af ekstrem sårbarhed og trash er Micaela Ramazzotti hudløst inderlig. 

Original Bliss/Gleissendes Glück ***
Lidt anstrengt tysk drama, der afsøger grænser af masochisme og parafili i meget moden form. Martina Gedeck i endnu en modig rolle som hustruen, der har mistet troen på det meste, men alligevel har mod til at udfordre sig selv med en ny mand og hans særheder. Dybere tema om at fortjene kærlighed ulmer, men flyder ud i underspillet vold og frelse.

The Devil's Candy ****
Fornøjeligt gys med fuld spade og pensel. Australske Sean Byrne er rykket til USA for at twiste haunted house-genren. En djævelsk growlende stemme kan kun overdøves af henholdsvis heavy elguitar og heftige malerstrøg, når psykopaten og kunstmaleren deler besættelse, så det splatter blod og maling i saftige krydsklip. Historien har sine huller, og der kunne være mere sarkasme, men de fede detaljer og den seje æstetik er ren gyserguf. 

Free in Deed ****
Særdeles realistisk og sober skildring af virkelige hændelser omkring spirituel healing og eksorcisme af en dreng, der viser voldelige adfærdsmønstre. Solidt funderet i social kritik og et tvetydigt vift i gudelig retning. Et trøstesløst miljø, hvor myndighederne straffer prompte i stedet for at tilbyde hjælp, sender folk i armene på pop up-kirker, hvis prædikanter pisker en stemning op af rus og healing. 

Det Hvide Folk/Det Vita Folket ***
Noget firkantet fortælling om opbevaringen af flygtninge, indtil deres udvisningsdato. I et grotteagtigt fængsel, hvor Pernilla Augusts leder er ambivalent til egen vinding, og et sært forhold udvikler sig mellem en udvist og en ansat. 

Dark Night **
Ekstremt dvælende, og endnu mere kedelige hverdagsbilleder fra US-forstaden, der blev ramt af det tragiske biografskyderi i 2012. Nærbilleder uden at komme tæt på, overfladiske karakterer og bullshit-snak, som en af de unge selv konkluderer. Se hellere forbilledet Gus Van Sant.

American Honey *****
Årets mest elskelige karakter, Star – og et bragende smukt gennembrud for 21-årige Sasha Lane – på roadtrip med jævnaldrende white trash-runaways. Britiske Andrea Arnold er blændende til at finde poesi- og sanserus i det rustikke og uskønne – og nu rammer hun også plet med et pragtfuldt portræt af amerikansk ungdom og håb. Alt i denne roadmovie fungerer optimalt, ikke mindst det vidunderlige soundtrack skaber intense og uforglemmelige scener. Absolut must-see!

Alone/Hong-ja **
Meget suspekt og rundforvirret sydkoreansk thriller, hvis metalag er alt for simple. Fotograf og filmmager Su-min genoplever et morderisk mareridt en mørk nat gennem byens labyrintiske gader, trapper og husmure – og synes kun at møde sig selv og sine traumer. Psykologien holder ikke, og filmen zigzagger sig selv ihjel i det tomme mørke.

The Son of Joseph/Le fils de Joseph ***
Ret sært fransk-belgisk drama om Vincent, der målrettet opsøger den far han altid har savnet. Med massevis af referencer til kunst, religion, litteratur, musik og film – med Caravaggios ’Ofringen af Isak’ i centrum – skaber Eugène Green en intellektualiseret og stiliseret fortælling. Spillestilen er mildest talt speciel, men persontyperne og castingen er sublim – eksempelvis Mathieu Amalric, Maria de Medeiros og newcomer Victor Ezenfis.

Genius ****
Medrivende biopic om venskabet mellem forfatteren Thomas Wolfe og hans redaktør Maxwell Perkins. Jude Law er fremragende som den rastløse, egocentrerede kunstner fuld af prosa som mørke jazzrytmer, og Colin Firth giver ulastelig stil til den støvede bogbranche med sit noble skarpsind. En betagende debutfilm af den anerkendte teaterinstruktør Michael Grandage. 

The Witch ***
Med inspiration i folkeeventyr samt det oprindelige sprog fra 1600-tallet virker gyset originalt, men den spinkle historie har en vis forudsigelighed. Den gudfrygtige familie, der er sendt i unåde, slår sig ned i et øde skovområde og får snart sit hyr med dæmoniske kræfter. Besættende visuelt, men den sorte magi og uhyggen er alligevel sporadisk.

Afskåret **
Meget ujævn filmdebut for danske Anders Fløe. Endnu mere ujævn thrillerhistorie, der længe virker som et lille, tæt familiedrama. En potent replik og præmis om kun at lade tingene fylde det man selv tillader, og et spændende oplæg om en teenagepiges sexvideo på nettet. Men det spinner ud af proportioner et helt andet sted, og de svage karaktertegninger gør heller ikke noget positivt for troværdigheden.

Mest læste

seneste
film

Cinema Made in Italy 2024
4.02

Grand Teatret
Wicked Little Letters
3

Thea Sharrock
Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett

seneste
scene

Hammer
4.02

Operaen
Maria
4.02

CPH Stage
Aquasonic
5.04

CPH Stage
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling