Ønsker i sky

Op ad stigen og ind på det lille loft. Publikum sætter sig hele vejen rundt om en stor kurv med cellofan og en støvet-rosa sløjfe på. Der er en dunkel belysning på scenen, men der lyder en sagte knitrelyd fra cellofanen. Der er en sitrende og forventningsfuld stemning. Nogen titter ud inde fra kurven og det er ret humoristisk. Publikum ler. 

Faktisk starter performancen allerede i foyeren hvor vi bliver bedt om at skrive julegaveønsker på små sedler og putte i en lyserød fletkurv – identisk med den, vi nu sidder og kigger på. Stor og lille kurv står her side om side, mens noget rødt og hvidt bevæger sig inde i den store. 

Performer Tora Balslev slipper ud gennem cellofan-gardinerne, men det tager tid. Der er en modig langsomhed over ’Ønsker i sky’. Vi får virkelig lov at lande i performancen og i os selv her i Får 302-oasen midt i julehektiske indre by. 

Balslev er ganske tæt på os på den lille scene og vi får virkelig lov at se den stærke krops langsomme, nogle gange næsten dyriske bevægelser. Der er et stærkt nærvær i kroppen, som ruller kontrolleret rundt; den åbner bolcheposer, den slikker på plastik og den ryster og skælver af... overforbrug? 

Vi får i hvert fald læst ønskerne fra den lille kurv op i en lang og virkelig sjov strøm: Salomon-vandrestøvler. En emhætte fra Miele. Omega 3-kosttilskud. Et rigt og spændende parforhold. Kompressionsstrømper. Vores egne ønsker blandes ind i koret af ønsker fra Balslevs megafon og en gentagende voice over. Det bliver en lang og absurd ønskeliste – en rigtig god passage i ’Ønsker i sky’, som efterfølgende falder tilbage i det ordløse og langsomme univers. 

Og netop det ordløse og langsomme bliver noget ensformigt, henad vejen grænsende til det kedelige. På trods af skarpheden i performancen er der et søvnigt eller afventende udtryk, som får mig til at sidde tilbage med en følelse af at vente på noget, som aldrig rigtig kommer. Det bliver desværre en uforløst oplevelse. 

Mod slutningen bliver vi som publikum mere involveret i performancen, og det giver noget fornyet spænding, men falder desværre også lidt til jorden. ’Ønsker i sky’ er en lille, befriende tidslomme i juletravlheden. Det er en sansemættet performance med krop og humor midt i et knitrende og bølgende plastikhav. Der sker ikke det helt store – men måske er det selve budskabet?