pixel

Kvinderne på balkonen

  • Noémie Merlant
  • premiere 24. juli 2025
  • 3

Kvinderne på balkonen

Fakta

KOMEDIEDRAMA

Originaltitel: Les femmes au balcon

Premiere 24. juli 2025

Instruktør og skuespiller Noémie Merlants ‘Kvinderne på balkonen’ er en fransk fristelse af kvindefrigørelse og søsterskab, serveret som feministisk spøgelseshistorie med et kulsort humoristisk glimt i øjet. Men balancen holder ikke helt.
 
En hedebølge har ramt Marseille og de voldsomme 45 grader får alle til at søge mod åbne vinduer, altaner og balkoner. Det gælder også forfatter in spe Nicole (Sanda Codreanu), der arbejder på sin første roman som dog volder hende lidt problemer. Både fordi det er så varmt, men også fordi det er svært at holde fokus på skærmen, når øjnene hele tiden søger mod den nye hotte og mystiske genbo (Lucas Bravo) på den anden side af gaden. 

Nicole deler lejlighed med veninden Ruby (Souheila Yacoub), en sprælsk og farverig ung kvinde, der arbejder som såkaldt “Camgirl” - en kvinde mænd betaler for at se på online og ekstra for at have skærmsex. Deres fælles veninde, skuespillerinden Elise (Noémie Merlant) dukker en dag uventet op hos dem - flygtet fra filmoptagelserne og sin advokatmand, desperat efter en pause fra krav og forventninger. 

De tre veninder hygger sig sammen i heden, men da Nicole kommer til at afsløre sin interesse for genboen, ved hun ikke at det sætter gang i en kaotisk lavine af hændelser. Ruby er professionel flirter og åbner døren til kontakt og Elise følger trop med at overtale den lidt generte Nicole til at acceptere genboens invitation til drinks i hans lejlighed. Festklædte og i højt humør krydser de tre gaden og snart begynder et blodigt kapitel i deres liv.

‘Kvinderne på balkonen’ har både humor og horror, og Noémie Merlant er ikke bange for at provokere sit alvorlige budskab frem. Men som sagt går der spøgelseshistorie i den, og det er unødvendigt og lidt ærgerligt, for hentydninger undervejs i filmen er alt rigeligt til at tydeliggøre tematikken. Åbningsscenen alene, fanger filmens essens da husmoren Denise (Nicoles overbo) forslået og fyldt op af vrede, svinger et fejeblad og slår sin krævende mand ihjel.

Der er sjove scener, men det bliver også lidt fjollet - balancen mellem det seriøse emne og den dystre humor er ikke helt på plads. Stilistisk svæver kameraet ofte rundt med lidt slørede kanter som en varmedis i de trykkende temperaturer eller nærmest som en hallucination, mens vi følger de tre veninders forsøg på at vende tilbage til normaliteten efter et traumatisk møde med en mand.

Mest læste

seneste
film

Materialists
3

Celine Song
Tre veninder
4.02

Emmanuel Mouret
F1
4.02

Joseph Kosinski
28 Years Later
4.02

Danny Boyle
Cinema Made in Italy 2025
4.02

Grand Teatret

seneste
scene

Skønheden og Udyret
5.04

Det Kongelige Teater
Kontakthof
5.04

Det Kongelige Teater
Sonoma
5.04

Østre Gasværk
Southern Beads
5.04

Folketeatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling