Cinema Made in Italy

Mini-festivalen Cinema Made in Italy er tilbage med nogle af de bedste filmoplevelser fra støvlelandet. Det har i år ikke været muligt at se alle film på festivalen, så hermed et udpluk. De tre andre film er: ’Leonora Addio’ af Paolo Taviani, ’Three Floors/Tre piani’ af Nanni Moretti, og Directors Cut af Matteo Garrones hovedværk fra 2008 ’Gomorra’.

Freaks Out ****
Pompøs og flamboyant film, der har scoret højt på publikum og priser i hjemlandet. Topunderholdende mix af cirkus-sjov, freaks-rabalder og nazi-traumer, proppet med Marvel-referencer og fremsyn som Radioheads ’Creep’. For i nazi-cirkuset styrer en vraget soldat (en fabelagtig Franz Rogowski) sine klarsyn til visioner om et andet krigsultimatum, og han leder hensynsløst efter sine fantastiske fire. Det kunne være Insektdrengen, Magnetmanden, Bæstet og den elektriske pige (Aurora Giovinazzo), hvis ’coming of age/power’-historie er ret klassisk. I bedste show-, krigs- og fantasy-stil går det hele over gevind til sidst, men Gabriele Mainettis film er et festfyrværkeri, trods alvoren bag. 

Chiaras valg/A Chiara ****
Jonas Carpignanos tredje film fra havnebyen Gioia Tauro er endnu en foruroligende og rørende skildring af et ungt menneskes livtag med radikale omvæltninger. "Jo mindre du ved," er irettesættelsen fra alle, da Chiara (Swamy Rotolo) prøver at finde faren, der er forsvundet. Med rygter om narko- og mafia-forbindelser bliver stemningen  endnu mere trykket i den ellers tætknyttede familie. Og så vil myndighederne sende Chiara væk - ifølge et statstiltag i Calabrien for at beskytte de unge mod den traditionelle ’Ndrangheta-familiearv. 

Occhiali Neri/Dark Glasses *** 
Skal det være giallo horror, skal det være Dario Argento. Han har insiterende ladet de blodrøde safter sprøjte siden de store 70er-hits, så selvom denne gyser virker ret formularisk og forudsigelig, så er det guf for giallo- og Argento-fans. Gennemført i 70er-stilen, med obskur dialog, stemningstung musik og splateffekter i close up, men ikke så mystisk mere. Titlen hentyder til hovedkarakterens (Ilenia Pastorelli) beskyttelse - først mod solformørkelse og siden mod mørket hun som blind går frygtløst ind i på jagt/flugt fra en seriemorder. 

The Code of Silence/Una femmina *****
Rystende rå og stærk filmdebut af Francesco Costabile, hvis dokumentar-baggrund bringer knugende realisme til dette drama om unge Rosa, der gør op med sin familie og venners mafia-relationer. ’Ndrangheta hersker frygtindgydende og fordærver alt, ikke mindst kvinder, så Rosa må ofre blod, tårer og det der er værre, imens hun manipulerer sin plan igennem. Lina Siciliano er formidabel i denne stærke kvinderolle, og Giuseppe Mais grovkornede, ofte mørke, billeder viser det forråede Calabrien, og så nervepirrende tæt på de barske skæbner. Og slutningen er enestående!

En boghandel i Paris/Il materiale emotivo ****
Emotionelt materiale - originaltitlen - er der masser af i Sergio Castellittos semi-eksistentialistiske meta-komedie, baseret på et manuskript af Ettore Scola. Størst er kærligheden til datteren (Matilda De Angelis), der efter en ulykke er blevet lam i krop og tale, men litteraturen holder ham levende og gavmild med at dele den. Fiktionen gjort til visdom udfordres af en ny, særdeles livlig gæst, skuespillerinden Yolande (Bérénice Bejo), der lever på både lyst og løgn overfor den måbende boghandler. Et charmerende mix af fransk og italiensk cast, samt utallige referencer til kunst og kultur i en tydelig Cinecittà-kulisse.