The Dark Knight Rises

Batmantastisk! Der må (mindst) et helt nyt ord til. Med ’The Dark Knight Rises’ fuldender Christopher Nolan i forrygende stil det, der lynskarpt er den bedste superhelte-trilogi nogensinde.

Det afsluttende epos har ALT. Imponerende overblik og grandiositet forbindes. Seriens temaer, karakterer og relationer forløses - og der udvikles nye. Nolan har selv kategoriseret de tre film som "frygt", "kaos" og "smerte"; alt samles i ’The Dark Knight Rises’.

Smerten er både fysisk og psykisk for Bruce Wayne (Christian Bale), der otte år efter Harvey Dent-tragedien stadig øver sig i ligegyldighed overfor liv og lov. Der skal en frækkert af en tyv som Selina Kyle (Anne Hathaway) og en monsterskurk som Bane (Tom Hardy) til at lokke ham i Bat-habitten igen. Dog kun for at ryge i et frygtet fangehul, hvorfra kun Ra’s Al Ghuls barn er klatret op. Herfra kan Wayne følge det kaos, Bane skaber i Gotham, efter han har fået adgang til Waynes energiprojekt og frigjort en 4 megaton atomreaktor.

Den korte version af et detaljerigt plot med et endnu rigere persongalleri.

Realismen prioriteres hos Nolan og tunge emner som terror, kapitalisme, militærtilstande og tyranni flyder naturligt blandt maskerede skikkelser og totalblæret action. Det overordnede tema om at udtrykke eller undertrykke sin sande karakter ved at bære en "maske", viser vej til de dybere følelser i ’The Dark Knight Rises’, som mere end nogensinde slår tanken fast, at Batman er sårbar.

Der kommer aldrig igen en så fantastisk skurk som Heath Ledgers Joker, men her er selvfølgelig også nogle gedigne slyngler. Tom Hardy er skræmmende voldsom og primitiv i masken, der ellers skulle bedøve hans monstersmerter.

Helt vidunderligt tegneserieskøn er Anne Hathaways Selina Kyle - hendes egocentriske attitude, ligefremme seksualitet og kække kemi med Bruce/Batman. Hun kaldes aldrig Catwoman og hendes hovedbeklædning har faktisk funktion som natkikkert.

Nyd de ikoniske billeder af hende på Bat-Pod’en, som faktisk passer hende bedre end Batman (hun laver også flere hjulspin). Men han har jo også fået et nyt legetøj: Flagermusen, en supersej minijet a la kamphelikopter.

’The Dark Knight Rises’ er næsten den perfekte superheltefilm, kun få småfejl fra topkarakter. Her brilleres især med konstant flydende begivenhedsrigdom og helstøbt, afstemt spændingskurve - noget af en bedrift, alle handlingens tråde taget i betragtning. Masser af følelse. Og overraskelser.

Dette er den bragende ultimative slutning på Batmanien, men der lades alligevel nogle vinkler åbne. Nok filmens eneste svage punkt. Den underligt påhægtede afslutningsmontage udløser smil og håb, men det havde klædt Nolans seriøse, mørke heltestil at lukke og slukke med Dickens-citatet fra ’To byer’.