pixel

Den som dræber: Fortidens skygge

  • Birger Larsen
  • 4.02

Fakta

KRIMI
Premiere 15. marts 2012

Københavnerkrimien (over)lever. I denne film bliver den blandt andet skudt, parteret, brændt levende og hamret ihjel. Det er ikke altid et kønt syn, det siger sig selv, men den indædte overlevelsesvilje er prisværdig.

Politipsykolog Thomas Schaeffer (Jakob Cedergren) vil have sit liv tilbage. Derfor siger han sit job op. Til stor fortrydelse hos efterforsker Katrine Ries Jensen (Laura Bach), som han har været så grueligt meget igennem med. Men da en af hans tidligere patienter (en isnende Simon Kvamm) begynder at gå amok i en blodrus, må jobskiftet vente.

’Fortidens skygge’ er tænkt som en selvstændig afslutning på TV2’s ikke helt succesfulde tv-serie 'Den som dræber', hvor tårnhøje ambitioner og opkørte plottråde ikke helt faldt i hverken seernes eller kritikernes smag. Efter undertegnedes mening fordi handlingen ikke foregår i England eller USA, hvor endnu mere usandsynlige plots glider rent ind hos danske seere. Men nok om det.

En afslutning er det i hvert fald, selvom det selvstændige ikke holder. Man vil helt sikkert føle mere for filmen, hvis man kender serien. Mange af historiens linjer forudsættes kendt af publikum; i hvert fald skøjtes de let og elefant henover – tidligere samlivsproblemer, traumer og uløste spændinger simrer bag handlinger og bevæggrunde.

Derfor loddes dybden ikke af det venskab, der er mellem den hårdkogte Katrine og den bløde Thomas (der filmen igennem er iført noget strik, der skal vise, at manden er en empatisk akademiker...!), og figurerne træder ikke dybt nok i karakter. Desværre. For de kunne godt bære det.

Forvandlingskuglen Simon Kvamm kan se ædende ond og sølle ud som få, og får her en glimrende spillefilmsdebut. Hans figur kommer man dog aldrig helt under huden på, men man har fornemmelsen af, at der har man alligevel heller ikke lyst til at være. Med kun to replikker i løbet af filmen ønsker man at manden får en talerolle næste gang. For talentet ser ud til at være der.

Vægten er lagt på det nogenlunde realistiske, dog med mange belejligheder. Denne anmelder savnede at figurerne fik lov at stoppe op og reflektere lidt, eller bare havde personligheder, der var dybere end morderens onde, onde børnetegninger.

Selve intrigen er spændende nok, tempoet er glimrende og det ser knaldgodt ud. Kameraarbejdet er fremragende. Man mærker de gode kræfter i rollerne, at folkene bag manus og produktion er gode kapaciteter. De giver bare ikke hinanden eller historien lov til at trække vejret. Uden at røbe for meget, må slutningen siges at være utilfredsstillende.

Med det fokus der er på dansk krimi og ikke mindst danske krimiserier, har filmen mange muligheder foran sig.

Men gid den dog havde udnyttet dem lidt bedre.

Mest læste

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer
Jeanne du Barry
3

Maïwenn

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling