pixel

Entourage

  • Doug Elin
  • 3

Fakta

KOMEDIE
Premiere 18. juni 2015

Tilbage i 2004 skaber Doug Elin en tv-serie løst baseret på Mark Wahlbergs liv. Den prisvindende HBO-series omdrejningspunkt var den unge fiktive skuespiller Vincent Chase og hans barndomsvenner: broren Drama, manageren E og chaufføren Turtles gøren og laden i Hollywood. Serien fulgte drengenes op- og nedture, mens Vincent stille steg i Hollywood-graderne over syv sæsoner.

Filmversionen af ’Entourage’ starter få dage efter seriens slutning fra 2011. Vincent har et klassisk kort Hollywood-ægteskab bag sig og er klar til at kaste sig ud i nye filmprojekter, mens E stadig kæmper med den store kærlighed, Drama kæmper med karrieren og Turtle kæmper med damerne – bogstavlig talt.

Der er intet nyt under solen, filmen fortsætter præcis hvor serien slap, nu er det bare mere, større, vildere.

’Entourage’ virker som en rigtig lang film. Det skyldes blandt andet en del gentagelse, som kun synes at være med, så man kan skubbe endnu en cameo ind – og dem er der, ligesom i tv-serien, rigtig mange af. Der mangler ganske enkelt større ambitioner end blot at fyre så mange kendisser ind på de 108 minutter, og det gør denne anmelder umådelig træt.

Men jeg er splittet. For selvom gentagelser gør filmen klodset, er jeg stadig glad for at være i selskab med Vince (Adrian Grenier), Drama (Kevin Dillon), E (Kevin Connolly), Turtle (Jerry Ferrara) og ikke mindst stjerneagenten Ari Gold (Jeremy Piven) igen. Serien gav et indblik i en lukket verden – jovist fiktiv, om end med at gran af sandhed. En verden hvor mere, større og vildere herskede, og festerne var altid bedre og bilerne altid hurtigere.

Så sådan ligger landet. Jeg er tydeligt splittet mellem følelsen af det gode selskab og den der nagende viden om, at ’Entourage’-plottet reelt ikke har noget at byde på, at karaktererne ikke lærer noget, ikke ændrer sig, de har ingen kant og bliver aldrig rigtigt udfordret på livet.

Realiteten er, at fans af serien sikkert vil føle sig godt underholdt i vennernes selskab, mens alle andre vil konkludere at Vinnie og drengene nok fungerede bedst i tv-serie-formatet. Og så er det pludselig svært at give stjerner.

Mest læste

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer

seneste
scene

Don Juans Inferno
4.02

Det Kongelige Teater
Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling