Hereafter

Den Oscar-hædrede gun slinger og læderhud Clint Eastwood er ved at blive gammel - 81 år for at være eksakt. Alligevel spreder han med løs hånd filmperler ud over alverdens biografer.

For bare to år siden leverede han endnu en hårdkogt indsats med ‘Gran Torino‘, der ifølge IMDB er blandt verdens 100 bedste film, men nu er han vidst ved at ældes, ikke bare fysisk men også kunstnerisk.

Nyeste hak i bæltet, ‘Hereafter’, vidner om dette. Det er vel naturligt at en mand oppe i årene skænker døden en tanke i ny og næ, og især, hvad der mon ligger bag den, men denne hovedløse halsen efter det paranormale klæder på ingen måde den nysudsprungne sentimentale westernhelt.

Kort fortalt følger vi i hælene på tre personer, der alle har haft døden tæt inde på livet: den franske journalist, der blev genoplivet efter at være druknet i en tsunami; den sky clairvoyant, der ser sine forbløffende evner som en forbandelse; og til sidst den nu ensomme dreng, hvis tvillingebror er blevet kørt ihjel. Til slut krydses deres veje forudsigeligt nok - desværre bare i et ufokuseret antiklimaks gennemvædet i patos.

Både Matt Damon og Cécile de France leverer knækbrødstørt og uinspirerende skuespil, som (heldigvis?) overskygges og delvist opvejes af de to drenge, George og Frankie McLaren, som godt kan trække en tåre ud af folket.

Det er fint at prøve nye veje, Hr. Eastwood, men ærlig talt var det her vidst en blindgyde; en patosdrevet film, der aldrig finder ståsted. Næ, lad os håbe at uvidenhedens univers var et flygtigt stoppested på Eastwoods regnbuebro.